261 / 322
244
Ved Nytaar 1897 tog Pastor
Friis Hansen
sin Afsked som
Landsbvpræst paa Bornholm for at vie Hovedstaden alle
sine Kræfter som Kirkefondets Sekretær. Med hele sin bræn
dende Energi kastede han sig ind i Arbejdet og blev hurtig
Drivkraften deri. Underligt er det at have været Vidne —
om end paa Afstand — til denne Mands Arbejde og Kampe.
Underligt at have »oplevet« Friis Hansen! Jeg mindes en
lille Visit hos ham i de Maaneder, han endnu boede i et
Par smaa, lejede Kamre, inden han fik Kone og (syv!) Børn
flyttet til Byen. Han udviklede sine Planer for mig og viste
mig hl. a. et Kort over København, inddelt med mange nye
Streger og forsynet med en Del (vist 20) røde Prikker.
»Hvad betyder de Prikker?« »Det er vore nye Kirker; men
— tilføjede han med Eftertryk og med et dybt Længselssuk:
»der skal bedes mange, mange Bønner, inden vi naar saa
vidt.« Henne i Krogen opdagede jeg en Bedeskammel. Hvor
var den slidt! Han var en Bønnens Mand som faa.
De røde Prikker blev til prægtige Kirker. Endda forbav
sende hurtig! I 1893 havde Kultusministeren undt os 8 nye
større Kirker; Stat og Kommune skulde betale. Men Forsla
get naaede end ikke gennem Landstinget. Nu fik vi i Løbet
af 10 Aar en Snes nye Kirker — og siden mange flere. Og
vel at mærke: slet ikke ved Lov og Ligning paa Københav
nerne, men ved frivillige Gaver fra det hele Land.
Se, alt dette har den yngre Slægt jo ikke været med til at
opleve. Den har kun en
Institu tion
at beundre! Et Kirke-
fond, anerkendt af Konge og Minister, ledet af en Bestyrelse
paa over 100 gode Mænd fra Land og By, med. Biskoppen i
Spidsen. En stor Mekanisme — med en endnu større »Bi
vogn«: Hjælpe-Indsamlingen (siden 1924) til do sidste »20
Kirker.« Altsammen fortræffeligt organiseret. Det nye Maski
neri med dets mange Hjul snurrer i alle Amter og (næsten!)
i alle Sogne. En Masse Penge strømmer ind i Løbet af 5
Aar; men — men — men: hvad mon den kristne Ungdom
mærker til
det egen tlige?
Kærnen i Sagen? Aandelig Frem
gang i Hovedstaden? Er der et Menighedsliv derinde? Er
Strømmen snart ved at vende? Vil der snart udgaa en Vel
signelse derindefra — i Stedet for al den velbekendte For
bandelse? Nu er der gaaet 40 Aar. Hvad kom der ud af hele
denne Kirkesag?
Ungdommen er utaalmodig, og det er ofte godt! At For
holdene faktisk
vilde have væ ret
10 eller 20 Gange værre
nu derinde i Sodoma,
dersom
Kirken
ikke
var kommen til
Kræfter i de 40 Aar, er vist en fattig Trøst for Ungdom. Og
derfor myldrer de let frem — alle de velkendte Tvivl om
selve Kirkesagen. Alle disse gamle Travere fra forrige Aar-