260 / 322
243
Johannes Sogn og de 54,000 i St. Matthæus og omtrent lige
saa mange paa Frederiksberg. Dernæst to Præster i Sognet
og — et levende »Menighedssamfund« til at bekende Herren
med Liv og Mund og virke udad i Sognet. — Dette Ideal
blev forkyndt dengang af et Par Præster og — af syv Læg-
mænd, ret unge Folk, den yngste (H. O. Lange) kun 27 Aar.
Da de ikke kunde faa Ørenlyd paa højere Steder for deres
Kirketanker, begyndte disse Lægmænd selv at bygge eller
leje Kirke-Lokaler. Og allerforrest gik de tre unge Piger, som
allerede i 1886 havde dannet deres lille Forening til Op
førelse af smaa Kirker. Ialt fem nye Kirker i Løbet af 6 Aar!
Altsaa Ungdom! Ungdom! Alt dette drog os. Idealet, som
de holdt højt i Vejret, tændte en Flamme, som aldrig kan
slukkes.
I 1895 blev
Dr. Skat Rørdam
Biskop. Straks rakte han sin
kraftige Broderhaand ud imod de 7 Lægmænd, der hidtil
havde krydset op imod Vind og Vejr fra Autoriteternes Side.
Nu stod Sjællands Biskop lige midt iblandt dem og gjorde
straks indledende Skridt til at oprette Københavns Kirkefond,
dette forunderlige Værktøj til at rejse og reparere Kirken i
København; et halvt officielt, halvt frivilligt Redskab! Alle
rede i Foraaret 1896 havde han Kirkekollekten i Orden. Den
kgl. Tilladelse blev givet den 22de April. Og nu satte man
Kraft paa. Biskoppen skrev det offentlige Opraab. Det frem
kom i »Berl. Tid« nogle faa Dage før hin berømmelige Bede
dag, den 1ste Maj. Alle Landets Præster fik det i rette Tid,
tilsendt privat fra Biskoppen.
Et opsigtvækkende Aktstykke var det, nok værd at gran
ske den Dag i Dag. »
K irkenøden i København«
var Over
skriften: »Der er her en kirkelig Nødstand, som bør og
maa afhjælpes . . . . Det er nødvendigt, at
Menigheden
sætter
al Kraft ind derpaa, men ikke alene den bevidst troende Me
nighed, men
alle, som sæ tter Pris paa vor danske F olkek irke
og ønsker, at den skal bevares.« Kæmpesognene er den store
Ulykke; de maa deles stærkt. Og rent ud blev det udtalt af
Biskoppen (hvad mange dengang ellers nødig vilde høre),
at »det er en sørgelig, men unægtelig Sandhed, at Køben
havn for en stor Del
er paa V e je til at a fkristnes
.« Og saavist
som Befolkningen her er en Sjettedel af hele Folket, aiigaar
denne Nød
h ele vort Folk.
Derfor maa Hjælpen komme fra
hele Landet. —
Disse Ord af den nye Biskop, der allerede dengang, 64
Aar gi., var i meget høj Anseelse baade for Fromhed og
Klogskab, sank dybt i Hjerterne. Svaret paa Bededagen blev
17,000 Kr., et opmuntrende første Vidnesbyrd, at Menigheden
i Danmark var rede til at staa bagved Arbejdet med sine
frivillige Gaver.