KøbenhavnsKirkesag

sunket ned og blevet til Spot, fordi den intet magter udover

det Minimum, som absolut skal præsteres: Nogle Gudstje

nester om Søndagen og saa forresten om Hverdagen — en

»Begravelseskirke«!! Man forstaar det: Præsterne er ved at

segne i deres Kæmpesogne. Men hvilken Spot! — Lad os med

Tak tænke paa det rige, mangegrenede Menighedsarbejde,

som i de 40 Aar er sat i Gang i København udfra de mange

nye Kirker og Menigheder som »Værksteder« for Guds Aand

og Kraft.

Men eet Forspring har I unge dog fremfor os ældre: at kun

ne se

Guds B ønh ørelse

lige for jeres Øjne. Indtil 1923 fik Kø

benhavn 50 Kirker, og nu i disse Aar faar vi 4 af disse byg

get færdige og ca. 15 helt nye — altsammen som Svar paa

Bøn! Er det dog ikke noget, der kan gribe unge Sind:

Først Tro, som intet saa og dog tog fat! Saa Tro, der

oplevede den ene Bønhørelse efter den anden og derfor

naturligvis tog endnu bedre fat! Og nu tilsidst: Tro, som

faar Lov til at fuldende og derfor siger til jer unge: Kom

dog og hjælp os med at takke Gud og med at føre Slut

stenen frem!

Gid mange unge maa melde sig under den gamle Fane

og løfte Arven fra Fædrene! Gid der i mange unge Hjerter

maa lyde et kraftigt:

Gud vil det!

246

Muligheder og Vanskeligheder-

Unge Præsters Syn paa Opgaven.

I. En Indflytters Betragtninger.

Af P astor

Chr. Baun,

Hans Egedes K irke.

Naar jeg ikke har afslaaet Redaktionens Opfordring til

at skrive lidt om Muligheder og Vanskeligheder for Guds

Riges Arbejde i København, saa er det ikke, fordi jeg —

efter 34 Aars Præstegerning herinde — mener at kunne ud

tale mig derom, men fordi det maaske kan have sin Interesse

at høre, hvordan det føles at komme fra en Præstegerning

i Vestjylland ind til Hovedstaden. Man behøver i al Fald

ikke at have været Præst herinde ret længe, før man kom

mer til at føle en overvældende Vanskelighed, som man ikke

kendte i Vestjylland, den nemlig, at herinde

har K irken

p raklisk talt ingen Forb indelse med Sognet.

Naar man har

været i Kirke nogle Gange og set, at det er den lille Kreds

af trofaste (Menighedssamfundet og en lille Kreds af »uor

ganiserede«), som kommer, samt at der udenfor denne tro

faste Kreds findes blot en lille Flok til af Mennesker, som