84
saa mange Andre, — opmuntret af denne ædle Kunstvens
Deeltagelse, konkurerede Carit Etlar for tredie Gang til
Universitetets æsthetiske Priisopgave.
I dets Aarbog for
1 846
staaer følgende om to til Præ
mien indstillede Afhandlinger: «Det Eiendommelige i det
indiske Drama «Sakuntala», saavel i Henseende til Skjønhed
'som Behandling.»
Den Første med det Motto: «Om høiere Sædelighed
o. s. v.», er saa vel skreven, at den forsaavidt fortjener
Roes, men trænger altfor lidt ind i Opgaven, til at vi videre
kunne finde den værdig til nogen Belønning. — Meget
bedre er den anden Afhandling med det Motto: «Min kjære,
min stadige Tanke». — Efter at have givet en sammen
trængt Udsigt over den indiske Poesi, fremhæver Forfatteren
fra saa mange Sider det i Opgaven forlangte, at vi ikke
kunne tage i Betænkning at finde denne heelt igjennem
meget vel skrevne Afhandling værdig til Prisen o. s. v.
Kjøbenhavn den
15
. September
18 4 6
.
A. Oehlenschlager.
T. C. Sibbern.
Johan Carl Christian Brosbøll, cand phil., er tilkjendt
Universitetets Guldmedaille.» —
I Fyens Stifts literaire Selskabs Skrift, «For Literatur
og Kritik», redigeret af L. Helveg,
18 4 8
,
6
. Bind, staaer
fra Side
1
til Side
55
et Afsnit af denne Afhandling: «Sa
kuntala »s Eiendommeligheder. Den ender saaledes:
«Den europæiske Literatur er en Mark, hvor Blom
ster og Ukrudt spire op ved hinandens Side. Kalidasas
«Sakuntala» er et fredet Bed, hvori Øiet næppe har
beundret den ene skjønne Blomst, førend det over
rasket og forbauset dvæler ved den næste endnu
skjønnere.» —