107 / 260
Den første Forestilling.
D
er var endnu en anden interessant Begivenhed, som
hændtes Etlar i Slutningen af samme Aar, og hvortil
H eib erg gav Anledning. Hans Huus havde ogsaa aabnet sig
for den unge Kunstner efter dennes heldige Universitets
debuter, uden at han dog benyttede sig meget deraf.
Herom fortæller Carit Etlar selv:
«Ja, det var et strengt Aar, da vi skrev
18 44
. Jeg
tilbragte blandt Andet en af Aarets Sommermaaneder med at
skrive et Skuespil, «Eiaghs Sønner». Jeg havde gjort to
tidligere Forsøg i dramatisk Retning, «Falskmøntneren» og
«Kontubernalerne». «Falskmøntneren» blev skrevet for den
Familie, jeg boede hos, og blev opført i dens Kreds.
«Skriv os et Drama,» sagde Heiberg, «det synes at
ligge for Dem, et Heltestykke,» føiede han til, medens han
smilede og tog sig en Friis. «Fortæl om Mord og Døds
slag, om en Fader, der ofrer sit lille Barn, eller om Brødre,
der liste om og myrde hinanden. Det hører til den Slags
Skuespil, som Massen klapper af, medens Andre sidde og
ryste paa Bænkene af Frygt for, at nu kommer Touren .snart
ned til dem at blive slagtede.»