255 / 260
254
D r. phil. A lex. Thorsøe.
De F leste kjende denne Mand
med det sydlandske Fysio gn om i, den personificerede B egeist-
ring for det Sto re og Skjøn n e, for L iteratu r og K u nst.
Den historiske F ilo s o f eller filosofiske H isto rik er, der nu i
over tredive A a r har oprullet H istoriens læ rerige T radition er,
traadte derefter frem og talte, støttet til egen E rfarin g som
D iscipel paa H erlufsholm S k o le , om den Indflydelse, C arit
E tlar havde udøvet paa den opvoxende akadem iske Ungdom ,
idet han styrk er dens religieu se og m oralske Fø lelse og
væ k k er G læ de og Stolthed hos den over Danm ark.
Han sluttede med følgende O rd :
«D e har tillige gjennem Deres Sk ild rin ger lagt an paa
at væ kke Æ re fry g t for det nedarvede Kongedømm e. Skjøndt
De er en Friheden s Mand, er De, i L igh ed med de L ib erale
i En glan d, en loyal Undersaat o verfo r K ron en .
V ilde man
væ lge en D evise, under hvilken hele C arit E tlars digteriske
V irksom hed kan sam les som under en H oved ru b rik, da vilde
denne lyd e: « F o r G u d, K o n ge og Fæ drelan d.»
Den 7. A u gu st 1 891 var i Sandhed en Fest- og Hæders
dag for C arit E tlar.
Det følgende A ar flyttede den gam le D igter fra H oved
staden ud i landlige Om givelser.
Han har b ygget sig et
nyt Huus ved Fod en a f en Kæm pegrav, i L æ bag en S k o v .
P oesi og G randuft
og nye B lom ster
skyde op om ham.
H er lever han sit
eget L iv u fo ran dret; han
selv er ogsaa
vedbleven at væ re den Samme.
C arit E tlar ender B ogen «Z ilo »
med følgende O rd :
«D er i Egn en traf
man altid
Mand ogH ustru sammen, de
vare uadskillelige, de T o , de beskjæ ftigede sig kun med
hinanden og havde bestandig saa meget at fortæ lle, som om
de, hver G an g de saaes, mødtes efter en lang A dskillelse. -