253 / 260
2}2
V eiret var disse Som re straalende.
Ingen S k y viste
sig paa den m ørkeblaa Himmel fra M arts Maaned til først i
O ktober.
H øiluften i V ico blev aldrig overvæ ttes varm .
Da Efteraaret kom , begyndte mørke Sk ym asser brummende
at reise deres H oveder over de fjerne B jerg e, Tordenen ved
blev at rulle, hver D ag kom S k y e rn e næ rm ere, og pludselig
brød R egntiden ind, voldsom , ustandselig
og fordrev de
Fremm ede ned til Ajaccio.
D isse to A ars Ophold i det milde K lim a blev held-
bringende for C arit E tlar.
Da han i 1 888 forlod Øen, var
hans
H elbred syn lig b ed ret, skjøndt Steensm erterne ikke
forlode ham. De corsikan ske V enner ledsagede deres G jæ ster
til M issionskorset, som danner G ræ n dseskjellet mellem D i
strikterne.
H eroppe i B jergpasset, hvor R egn sk yern e dreve
lavt paa den skytun ge H immel, stege A lle a f Vognene og
om favnede hverandre til A fsked.
De varm blodede H jerte
m ennesker sønderrev L u ften med deres gutturale K lageraab ,
da V ognen atter satte sig i B evæ gelse.
De løb et S ty k k e
ved Siden a f den, tryk k ed e de udstrakte Hænder og mod
toge L ø fte t om et snarligt G jen besøg, — der ikke skulde
finde Sted.
D igteren staaer endnu i varm
og stadig B rev-
vexlin g med C o rsika.
R eisen gik nu over den m aleriske
0
, nye vilde E gn e
oplodes, B astia naaedes, først i Floren ts gjordes V interrast.
H er indsam ledes S to f til Savo n aro la-B o gen a f J. E . C art.
I Somm eren 18 8 8 var C arit E tla r igjen i Danmark.
Han tilbragte denne ligesom de to følgende Som re hos hans
Hustrues M oder, Jæ germ esterinde Schultz, hvis Hjem laae
udenfor A alb o rg. T re stem ningsrige, uforglemm elige Som re.
Hans Svigerm od er var en ophøiet N atu r, en H eltinde
i det Sk ju lte, en a f disse herlige K vin d er, som man kun