251 / 260
T o forunderlige Held in d traf i disse D age, saaledes som
det ofte er hændet C arit E tlar i k ritisk e T id er, og som har
styrk et hans T ro paa et naadigt F o rsy n .
Med den samme P o stvogn , der bragte ham til V ico,
fulgte en Sk rive lse, der meddeelte, at den forhøiede D igter
gage, femten hundrede K ro n er, der var bleven ham tilstaaet
fo rnogle A ar tilbage a f T hinget, men som hidtil
havde
m anglet R egjerin gens Sam tyk ke, nu vilde blive ham udbetalt.
Saa begave de R eisende sig en M orgen over til L an d s
byen
for at træffe A ftaler med Slag ter og B ag e r. E tlar
var ifø rt en lys Læ rred sd ragt, stor Straahat, saae frisk ud
og jodlede underveis, saa at det gav E k k o mellem K lipperne.
E t S ty k k e op ad en B jergsk ræ n t laae et Huus, om givet af
en lu kket Muur med G lassk aar paa Tinden.
«D er boer B ageren ,» svarede en gammel K o n e og pegede
op ad Skræ n ten . C arit E tlar lod Dørhammeren lyde. Porten
g ik op, og indenfor kom en P atriark tilsyne.
«N ei, jeg er ikke B ager,» svarede han med ven lig
Væ rdighed.
« Je g er G re v Colonn a de L ecca.
Væ rer vel
kom ne! M it Huus er E d ers.»
Næ ste M orgen K lo k k en otte bankede det paa de F rem
medes Dør.
E n ung C o rsik an er bragte som G ave tolv
Flask e r gammel V iin fra C olonn as K jæ lder. K lo k k e n ni kom
han selv og hans F ru e og bade «les étrangers» (en hellig
T itel for C orsikanern e) om at betragte sig som Medlemmer
a f C olonnas Huus under Opholdet paa hans Fø d eø. K lo k k en
elleve samme Form iddag bragte hans P ige hjemmebagt B rø d ,
for at vise, at de ogsaa vare B agere.
Det er um uligt at vise større G jæ stfrihed og kjæ rligere
Omhu, end der fra den D ag bleve de Fremm ede tildeel,
ikke alene fra C olonnas Huus, men fra hans hele Slæ gt. I
230