47 / 307
Europa og Kina, og en blandet Telegraf- og Posttjeneste var bleven organi
seret, saa snart Linien var gennemført til den russisk-kinesiske Grænsestation
Kjachta,
Sydost for Irkutsk. Mellem denne Station og Europa befordredes
Telegrammerne paa de russiske Landlinier, medens de mellem Kjachta og Peking
bleve viderebefordrede af ridende Kurerer, der fulgte den almindelige Karavanvej
tværs over Gobi-Ørkenen. Denne Befordring, om end den Gang den hurtigste
mellem Europa og
Peking,
tog dog lang Tid. Kurererne, der kun afgik
2 å 3 Gange om Maaneden fra hver Side, brugte mindst ro å 12 Dage om at
tilbagelægge Strækningen mellem Kjachta og Peking, og vare Telegrammerne
bestemte til eller afsendte fra andre Byer i Kina end Peking, kunde Befordringen
tage den dobbelte og tredobbelte Tid paa Grund af de mangelfulde Befordrings
midler i det »Himmelske Rige«. Den russiske Regering sparede derfor heller
ingen Midler for at formaa Kina til at samtykke i Bygningen af en Telegraflinie
mellem Kjachta og Peking. Den lod bl. a. i 1865 en Ingeniør,
B r u n S t . H y p o lit e ,
berejse og opmaale hele Strækningen og foreviste i det russiske Gesandtskabshotel
i Peking en Miniatur-Telegraflinie i fuld Virksomhed for Medlemmerne af den
kinesiske Regering; men trods alle Bestræbelser lykkedes det ikke at over
vinde dennes Fordomme. Alt, hvad Rusland opnaaede, var et Tilsagn om, at
saafremt Kina nogen Sinde skulde tillade Fremmede at anlægge Telegraflinier
indenfor dets Grænser, skulde Rusland have Preference med Hensyn til et
Peking-Kjachta Anlæg.
Skuffet i sine Forhaabninger her og ligeledes skuffet i sine Forvent
ninger om at kunne gøre den sibiriske Linie til Bindeleddet for det tele
grafiske Samkvem mellem Europa og Amerika, besluttede den russiske Regering
at følge en Plan, der oprindelig var undfangen af Viceadmiral
K o s a k je w it s c h ,
og som bestod i, at den sibiriske Linie skulde gennemføres til det sydligste
Punkt (Wladiwostock eller Posiette) af den russiske Stillehavskyst i Stedet
for til det nordligste (Berings-Strædet), og at man saa derfra skulde naa
baade
Japan
og
Kina
ved Hjælp af undersøiske Kabler. Det Tidspunkt,
1
868—69, paa hvilket Regeringen for Alvor optog denne Plan, faldt netop
sammen med Udførelsen af de danske Telegrafforetagender i Østersøen og
Botniske Bugt, der havde bragt Lederne af disse i hyppig og intim For
bindelse med den russiske Telegrafadministration og lært dennes Chef, General
direktør
L u d e r s ,
at vurdere det Arbejde, der blev præsteret fra dansk Side.
Ligeledes havde han et aabent Øje for den Betydning, det vilde nave for
Rusland, om dette havde med samme Selskab og Administration at gøre,
saavel i Vest som i Øst, saaledes at Telegrambefordringen mellem Europa og
Østasien via de russiske Linier væsentlig kun var i Hænderne paa den rus
siske Administration for Landliniernes og paa en dansk Administration for
Kablernes Vedkommende til begge Sider. Denne Betragtning, muligvis parret
—
-