med Ønsket om at faa med en politisk neutral og lidet besværlig Nation at
gøre, bragte Generaldirektør Liiders til, om end paa et sent Stadium, at op
fordre Stifterne af Store Nordiske til at deltage i den Konkurrence, som
fandt Sted i St. Petersborg i Anledning af den russiske Regerings Udbydning
af en Koncession paa
Anlæget og Driften a f Telegrafkabler
mellem
Sibirien
og
Japan & Kina.
Det blev overdraget Kammerherre J.
S i c k ,
tidligere dansk Gesandt i
Haag, at forhandle denne Sag i St. Petersborg.
Trods det Forspring, som
forskellige, navnlig engelske, Konkurrenter havde haft, lykkedes det ham saa
klart at godtgøre Fordelene for Rusland ved den danske Alliance, at Kon
cessionen paa de projekterede Kabelanlæg under 23de Oktober 1869 blev
overdragen til Etatsraad
T i e t g e n ,
Generalkonsul H. J.
P a l l i s e n
og Købmand
H. G.
E r i c h s e n
med Forpligtelse for disse til at danne et Selskab, der kunde
bringe den til Udførelse imod at erholde 30 Aars Eneret paa Anlæget og
Driften af Kablerne.
Rusland forpligtede sig paa sin Side til at gennemføre
Landlinieanlæget i Sibirien til det Stille Havs Kyst, hvor
Wladiwostock,
Ruslands fremtidige Krigshavn i det fjerne Østen , definitivt bestemtes til
Foreningspunkt mellem Landlinie og Kabler.
Ihvor stort et Held der end havde ledsaget Etableringen af det Store
Nordiske Telegraf-Selskabs europæiske Anlæg, der laa mere indenfor den
almindelige Fatteevne og ikke havde fordret saa store Kapitaler til Ud
førelsen, saa vilde dettes Aktionærer dog upaatvivlelig have veget tilbage for
den Kapitaludvidelse af Kr. 10.800.000 (Lst. 600.000), som det nye østasiatiske
Foretagende behøvede.
Om end Planen til dette tiltalte den danske Selv
følelse, saa havde den dog noget af Eventyrets Karakter, dens Virksomheds
Omraade laa saa fjernt, og Forholdene i Østasien vare saa ukendte, at mange
advarende Stemmer lode sig høre.
Hertil kom, at man ikke havde nogen
som helst Sikkerhed for, at Kinas og Japans Regeringer og Befolkninger vilde
tilstede Kablernes Landing og Drift; og Tiden tillod ikke at skaffe sig denne
Sikkerhed, forinden Foretagendet paabegyndtes, da det gjaldt om at skynde
sig, for at en engelsk Konkurrence, der havde til Hensigt at naa Kina gennem
Kabler fra Indien, ikke skulde faa Forspring. Hvad
Japan
angaar, havde man
aldeles Intet at holde sig til med Hensyn til Kablernes Landing, og for
Kinas
Vedkommende kunde man kun støtte sig paa et Udsagn fra Mr.
A n s o n B u r l in g a m e ,
der tidligere havde været amerikansk Minister i Peking, og under hvis Ledelse
et kinesisk Gesandtskab i 1869 gæstede Europa og bl. a. Kjøbenhavn. Her havde
Etatsraad Tietgen sat sig i Forbindelse med ham og erholdt en skriftlig Erklæring
fra ham, der omtrent gik ud paa: »At den kinesiske Regering, samtidig med
at den i 1865 nægtede et amerikansk Selskab Tilladelse til at anlægge Land
linier paa kinesisk Territorium, havde lovet ham, at den ikke vilde modsætte
-
32
—




