49 / 307
sig Landingen af Telegraf
kabler,
en Indrømmelse, som et dansk Selskab
vilde være lige saa berettiget til at drage Nytte af som et amerikansk i Hen
hold til en Bestemmelse i den danske Traktat med Kina, ifølge hvilken Dan
mark skulde nyde samme Forrettigheder, som maatte tilstaas andre Lande«.
Hvad endelig angaar Kablernes Landing i den engelske Koloni
Hongkong,
der ogsaa gik ind i Planen, havde man heller ingen Sikkerhed for, at den
vilde blive tilstedet, idet Moderregeringen henviste Spørgsmaalet til Kolonial
regeringen; men her frygtede man dog ikke alvorlige Vanskeligheder.
Under disse Omstændigheder besluttede Koncessionærerne ikke at kom
promittere det nysstiftede Store Nordiske Telegraf-Selskabs saa heldigt paa
begyndte Tilværelse ved direkte at gøre det til Udfører af det østasiatiske
Foretagende; men de oprettede et nyt, selvstændigt Selskab, hvis Navn »
Det
Store Nordiske Kina og Japan Extension-Telegraf-Selskab
« tilstrækkeligt hen-
pegede paa dets tilsigtede Forbindelse med hint. Det nye Selskab konsti
tueredes den 9de Januar 1870 med en Bestyrelse bestaaende af Etatsraad
T i e t g e n ,
som Formand, Etatsraaderne
B r o b e r g , H o lm b la d ,
M.
L e v y
og
S u h r
samt Kammerherre
S i ck ,
der saa væsentligt havde bidraget til Erhvervelsen
af den russiske Koncession.
Faa Dage senere aabnedes Aktietegningen i
Kjøbenhavn (Privatbanken) og i London (C. J. Hambro & Son), og allerede
den 18de Januar var hele Beløbet (Lst. 600.000) tegnet, de tre Fjerdedele i
London, Resten i Kjøbenhavn.
Det gjaldt nu om hurtigst muligt at bringe Foretagendet til Udførelse,
navnlig af Hensyn til den nysnævnte truende engelske Konkurrence, som vi
derfor med et Par Ord skulle omtale. Endnu i 1869 var der foruden den
russiske
Landlinie i Sibirien kun to Forgreninger af det europæiske Landlinienet,
som strakte sig ind i Asien (jfr. Oversigtskort II i Tillæget).
Den ene var
en
tyrkisk
Regeringslinie, der gennem Lilleasien og Mesopotamien naaede ud
til Forindien, men som baade den Gang var og endnu i Dag er meget slet
betjent; den anden var den saakaldte
Indo-Europæiske
Linie, der fra London
over Berlin, Warschau, Odessa, Tiflis og Teheran i Persien, samt gennem
undersøiske Kabler i den persiske Havbugt, ligeledes sluttede sig til det
engelske Telegrafnet i Forindien. Dette havde sit sydligste Endepunkt i
Point
de Galle
paa Ceylon, en lille Havn, som blev anløbet af næsten alle de
Dampskibe, der via Ægypten dreve regelmæssig Post-, Passager- og Fragtfart
paa Østasien. Følgen heraf var, at der ad den Indo-Europæiske Route ligesom
ad den sibiriske Route til Kjachta var etableret en blandet Telegraf- og Post
tjeneste, idet Telegrammerne befordredes telegrafisk mellem Europa og Point
de Galle og per Damper mellem dette Punkt og Adresse- eller Afsendelsesstedet
i- Østasien. De vare paa denne Maade ca. 14 Dage om at tilbagelægge Stræk
ningen mellem
Europa
og
Hongkong.
- 35 -