denne d. 5te April, ledsaget af Bestyrelsens Formand, Etatsraad Tietgen, til
Hamborg, hvor de havde en Sammenkomst med en af det kinesiske Told
væsens højtstaaende europæiske Embedsmænd og med en tidligere Købmand
i Wladiwostock, der gave en Del nyttige Oplysninger om Forholdene der
paa Stedet. I Marseille sluttede den unge Bygmester F.
B lom ,
der var udset
til at opføre Selskabets Stationsbygning i Wladiwostock, sig til Løjtnant
Suenson, og Udrejsen tiltraadtes derfra paa de franske Paketter.
Efter i
Ægypten
at have forhandlet med Suez-Kanalselskabet (Charles Lesseps jun.)
om Fregatten »Tordenskjolds« Passage og forsikret sig om, at dens Dyb-
gaaende ikke vilde lægge Hindringer i Vejen, naaede Suenson i Midten af
Maj
Hongkong,
hvor han fandt en meget venlig Modtagelse og god Støtte hos
den daværende danske Konsul, Hr. G. J.
H e l l a n d .
Ligeledes viste Kolonial
regeringen ham stor Imødekommenhed, og inden 14 Dages Forløb var han i
Stand til at indberette til Bestyrelsen, at Guvernementet ikke alene havde givet
sit Samtykke til Kablets Landing, men endog havde tilladt, at den Lednings-
traad, der skulde forbinde Kablet med Stationen i
Victoria
(Koloniens Hoved
stad), blev ophængt paa Guvernementets Telegrafpæle.
Endvidere udvalgte
han her et passende Landingssted for Kablet i
Deep Water Bay
paa Øens
Sydside, sluttede Lejemaal om Stationog Bolig for
Personalet samt traf
Ordning om dettes Forplejning etc. etc.
Fra Hongkong gik Rejsen videre til
Shanghai.
Her, i Kinas første
Handelsstad, var man forberedt paa de største Vanskeligheder.
Den der
etablerede
europæiske Handelsstand
af alle Nationaliteter var ingenlunde be
gejstret for Indførelsen af Telegrafen i Kina. Denne vilde jo staa til Almen
hedens Disposition, vilde daglig kunne bringe Efterretninger om Markedernes
Tilstand hele Jorden over og vilde derfor, om end ikke umuliggøre, saa dog
meget begrænse den
store
Spekulation, ved hvilken Handelsstanden hidtil
havde fundet sin Fordel. Navnlig vilde Telegrafen bidrage til at formindske
det Supremati, som de store Firmaer øvede alene i Kraft af deres Rigdomme.
Flere af dem holdt f. Eks. hurtigløbende Dampere, som, naar der ventedes
vigtige Efterretninger fra det europæiske Marked, bleve sendte til Singapore,
hvor de oppebiede Paketternes Ankomst med de til Point de Galle sendte
Europa-Telegrammer.
Med disse om Bord naaede Damperen saa Hongkong
og Shanghai flere Dage, førend den øvrige Handelsstand ved Pakettens Ankomst
blev underrettet om de udtelegraferede Forhold, hvilket satte de nævnte
Firmaer i Stand til at foretage deres Operationer med tidligere Kendskab til
Konjunkturerne end alle Andre.
Hvad den
indfødte Befolkning
i Shanghai og Omegn angaar, var der
tilstrækkelige Beviser for, at den var fjendtligt stemt mod Telegrafen.
Et
Pa r Aar i Forvejen havde man forsøgsvis anlagt en privat Telegraflinie i
— 37 —




