Previous Page  275 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 275 / 651 Next Page
Page Background

Courantbankens Anvisninger.

251

da det „ifølge de indtraadte Omstændigheder har været nød­

saget allerunderdanigst at indberette, at det maatte ophøre med

de Kursoperationer, som det hidtil efter Vor Ønske og Vilje med

ligesaa overordentlig Anstrængelse som umiskendelig Opofrelse“

har udført. Samtidig forbeholdt Kongen sig at betro Huset

videre Forretninger umiddelbart for ham, hvad der ogsaa skete.

Meyer udnævntes samme Dag til Hofraad1).

Ved Siden al de ovenomtalte Forholdsregler i Form af

Skatter, Laan og Kursoperationer, Staten tog i 1812, er der

endnu forskellige Finansbegivenheder at omtale, som vare be­

tydningsfulde for det sidste Aar før Statsbankerotten.

De Assignationer, Courantbanken udstedte som Anvisninger

paa sig selv for de Kapitaler, der vare indsatte i Banken til

Forrentning, kurserede meget Mand og Mand imellem og bleve

tidt først efter lang Tid præsenterede i Banken til Betaling.

Men da der dreves forskelligt Misbrug med dem, maatte Rege­

ringen, ihvorvel den frygtede for ved strænge Bestemmelser at

skræmme Folk til at tage deres Foliopenge ud af Banken, paa­

byde, at enhver Assignation, tre Dage efter dens Udstedelse,

skulde forsynes med Produkt af Courantbankens Kontrabog­

holder, da den i modsat Fald vilde tabe enhver juridisk Virk­

ning2).

Banken maatte iøvrigt vedblivende forstrække det Offentlige

med Midler. Ved Reskr. af 5. Juni paalagdes det den at give

Zahlkassen et Forskud af 5 Mill. D. C. I Midten af August

krævedes yderligere 5 Mill., der bevilgedes af Kongen i Slut­

ningen af Maaneden. Han føjede da til, at der for Fremtiden

ikke i nogen af de offentlige Kasser maatte modtages Summer

i dansk Courant til Forrentning, hverken af Prisepenge eller af

hidtil tilladte eller befalede Indskud, saa at Udstedelse af Cou-

rantobligationer skulde ophøre. Denne Resolution — der frem­

kom under Paavirkning af den forestaaende Pengeforandring —

5 Kongens Brevkopibøger. Skr. til Rentekammeret og til Meyer & Trier

af nævnte Dato. Jfr. iøvrigt til den D.'A. Meyerske Episode Nathansons

Skrifter og Ørsteds Erindringer IV.

2) Finanskoll.

1812.