Previous Page  277 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 277 / 651 Next Page
Page Background

Aarets vigtigste Begivenhed og den af de seneste Aars

enkelte Begivenheder, der gjorde Pengeforandringen mest uaf­

vendelig, var imidlertid Standsningen af de slesvigholstenske

Sedlers Indløsning. Den voxende Udstedelse af slesvigholstenske

Repræsentativer og Befolkningens tiltagende Forarmelse ved

Handelsstandsning, Kontributioner o. 1. havde efterhaanden og-

saa gjort Forholdene prekære i denne Del af Riget. Imidlertid

havde Tilliden til Banken, hvis Sedler stadig havde været ind­

løselige, været usvækket. Da tog man paa Grund af Krigs­

forholdene sydpaa den Beslutning at flytte Speciesbankens og

de øvrige offentlige Instituters Beholdninger til Rendsborg og

at standse med de cirkulerende Sedlers Indløsning, da man

indsaa, at man ikke vilde kunne modstaa det Løb mod Ban­

ken, Bestemmelsen om Flytningen og de Formodninger, dermed

vilde sættes i Forbindelse, kunde fremkalde1). Allerede i Sep­

tember vare Speciesbankens Sedler faldne 6 pCt., Laaneinstitutets

12 pCt. mod Specier i rede Sølv. Og da Sedlerne ikke vare

tvungent Betalingsmiddel Mand og Mand imellem, men godt

Betalingsmiddel i de offentlige Kasser, strømmede naturligvis

alle Sedler hertil. Disse havde hidtil været en Valuta, Statens

Finanser altid kunde gøre Regning paa som sikker Reserve;

hvad der var i Omløb syd for Kongeaaen var god Mønt og

havde været en umaadelig Hjælpekilde, medens al anden Rigs­

mønt forringedes i Værdi. Men nu naaede altsaa Bevægelsen

Hertugdømmernes Seddelsystem.

Det var Finansbygningens

sidste gode Tømmerbjælke; da ogsaa denne bøjede sig, opgav

man Ævret og lod Bygningen ramle sammen.

Bankens Flytning og Seddelindløsningens Ophør i Hertugdømmerne. 253

9 Finanskoll. y August 1812.