281 / 651
Indtægtsmuligheder i 90erne.
257
Statsindtægterne udgjorde 1794: 8,369,000 D. G., 1804:
12,843,000. Der var altsaa en Forskel af 4
72
Million. Fra
drager man i disse halvfemte Million Alt, hvad der skyldes
Told- og Konsumtionsindtægter, fradrager man endvidere, hvad
der kan skyldes den mulige Befolkningstilvæxt, og ser man
kun hen til de virkelig nye Skattepaalæg, vil man finde en
Indtægt fra disse paa over 2 Millioner. (Alene Skatten paa Jorder
etc. af 1802 med Forhøjelsen af 1803 gav gennemsnitlig i Aarene
1804—06: 2 Mill. D. G. aarlig i Indtægt). Men godt 2 Mill. D. G.
var 5 Mill. Mk. Banco. Og havde man derfor begyndt 1792
istedetfor 1802 med de betydeligere Skattepaalæg, da kunde
man enten have undgaaet alle Finanskunster i Tiden før Krigen,
eller man havde haft indløselige Sedler, eller man havde for
Tidsrummet 1792 til 1802 indvundet 50 Million Mk. Banco til
Statskassen. Man vil efter det foregaaende forstaa, at med
50 Mill. Mk. Banco havde Landet været frelst finansielt.
Det er naturligvis her som altid ret ørkesløst at fantasere
over, hvad der k u n d e være sket. Men naar A. S. Ørsted med
sit Navns uhyre Autoritet og med sin enestaaende Indsigt ogsaa
forsvarer hin Del af Periodens Finanspolitik — som han over
hovedet forsvarer Alt i Datiden,. undtagen hvad Ministrene, paa
Grund af Kabinetspolitiken, havde en begrænset eller ingen Del
i —, da ligger det nær at paapege, hvor betydningsfuldt det
havde været, om man ikke altfor længe var veget tilbage for
nye Skatter. Man holdt igen, fordi Landboforholdene havde
godt af at styrkes uden nye Skattepaalæg, og fordi det ikke
var let at finde ensartede Skattenormer for de vidt forskellige
Statsdele; og det stemte ogsaa ganske med Reformministeriets
humane Tænkemaade ikke at bebyrde Statsborgerne mere end
højst nødvendigt. Dog alt dette beviser kun, at Fremgangs-
maaclen var godt ment, men ikke at den var rigtig. Tvært
imod, det var en skæbnesvanger Statsfejl at lade Danmark leve
med tom Statskasse og uindløseligt Papir som tvungent Betalings
middel paa en Tid, hvor de materielle Vilkaar i Landet vare
bedre end nogensinde tidligere.
Havde man drevet en forsynlig Finanspolitik, vilde Staten
altsaa ved Krigens Udbrud have staaet med ordnede Finanser.
Rubin: 1807-14.
17