Previous Page  281 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 281 / 651 Next Page
Page Background

Indtægtsmuligheder i 90erne.

257

Statsindtægterne udgjorde 1794: 8,369,000 D. G., 1804:

12,843,000. Der var altsaa en Forskel af 4

72

Million. Fra­

drager man i disse halvfemte Million Alt, hvad der skyldes

Told- og Konsumtionsindtægter, fradrager man endvidere, hvad

der kan skyldes den mulige Befolkningstilvæxt, og ser man

kun hen til de virkelig nye Skattepaalæg, vil man finde en

Indtægt fra disse paa over 2 Millioner. (Alene Skatten paa Jorder

etc. af 1802 med Forhøjelsen af 1803 gav gennemsnitlig i Aarene

1804—06: 2 Mill. D. G. aarlig i Indtægt). Men godt 2 Mill. D. G.

var 5 Mill. Mk. Banco. Og havde man derfor begyndt 1792

istedetfor 1802 med de betydeligere Skattepaalæg, da kunde

man enten have undgaaet alle Finanskunster i Tiden før Krigen,

eller man havde haft indløselige Sedler, eller man havde for

Tidsrummet 1792 til 1802 indvundet 50 Million Mk. Banco til

Statskassen. Man vil efter det foregaaende forstaa, at med

50 Mill. Mk. Banco havde Landet været frelst finansielt.

Det er naturligvis her som altid ret ørkesløst at fantasere

over, hvad der k u n d e være sket. Men naar A. S. Ørsted med

sit Navns uhyre Autoritet og med sin enestaaende Indsigt ogsaa

forsvarer hin Del af Periodens Finanspolitik — som han over­

hovedet forsvarer Alt i Datiden,. undtagen hvad Ministrene, paa

Grund af Kabinetspolitiken, havde en begrænset eller ingen Del

i —, da ligger det nær at paapege, hvor betydningsfuldt det

havde været, om man ikke altfor længe var veget tilbage for

nye Skatter. Man holdt igen, fordi Landboforholdene havde

godt af at styrkes uden nye Skattepaalæg, og fordi det ikke

var let at finde ensartede Skattenormer for de vidt forskellige

Statsdele; og det stemte ogsaa ganske med Reformministeriets

humane Tænkemaade ikke at bebyrde Statsborgerne mere end

højst nødvendigt. Dog alt dette beviser kun, at Fremgangs-

maaclen var godt ment, men ikke at den var rigtig. Tvært­

imod, det var en skæbnesvanger Statsfejl at lade Danmark leve

med tom Statskasse og uindløseligt Papir som tvungent Betalings­

middel paa en Tid, hvor de materielle Vilkaar i Landet vare

bedre end nogensinde tidligere.

Havde man drevet en forsynlig Finanspolitik, vilde Staten

altsaa ved Krigens Udbrud have staaet med ordnede Finanser.

Rubin: 1807-14.

17