278 / 651
F E M T E K A P I T E L .
Finansstyrelsen i Slutningen af det attende Aarhundrede. De syv fede Aar
1792
_
98
. Nytten af Skattepaalæg allerede dengang. Københavns Ildebrand
ingen Hindring. Statsindtægterne 1794 og 1804. De nye Skatters Revenuer.
Beregning over, hvad de kunde have indbragt 1792—1802. Regeringens *
Standpunkt overfor nye Skattepaalæg i 90erne. Statsudgifternes Årt. Ud
gifterne til Flaaden. Forskellen mellem de almindelige Statsudgifter og
dem, der krævede Betaling i god Mønt. Udgifterne til det fransk-spanske
Korps. Sammenligning med, hvad Tvangslaanet af 1811 bragte ind, og med
Indtægterne fra Hertugdømmerne 1807 og 1808. Vexelcirkulationen. Køb
mændenes Bancokonservering. Regeringens Vanskelighed ved at budgettere
Indtægter og Udgifter. De forskellige Kasser og Fonds. Betydningen heraf
i en enevældig Stat. Finanskollegiets Forhold til Finanserne. •Bankkontorets
Transaktioner. Afviklingen af Statens og .Bankkontorets Mellemværende.
De under Krigen trufne Forholdsregler. Aarsagen til, at Skatterne maatte
modtages i Gourant. Bedømmelse af Skattepaalægene i Krigens Tid.
Centraladministrationens Mangler.
Dersom Krigen 1807—14 havde endt med et gunstigt
Resultat, vilde ogsaa Begivenhederne indadtil i denne Periode
have faaet et gunstigere Eftermæle. Man vilde have sagt, at
de hørte med til Krigens Gang og slaaet sig tiltaals dermed.
Nu har man, for Finansernes Vedkommende, kun bevaret
Erindringen om et bundløst Virvar, der endte med Borgernes
Ødelæggelse og Statens Bankerot. Det bør derfor her endnu
en Gang gentages, at Hovedskylden ikke laa paa selve Krigs-
aarene. Det er ikke nødvendigt at gaa saa langt tilbage som
til Frederik den Femtes Regering for at søge Ophavet. Thi
om det end havde været en Lykke, hvis. man allerede den
Gang havde fæstnet Pengesystemet og ikke ved at gøre Sedlerne
uindløselige havde forjaget det møntede Sølv, saa havde der