280 / 651
256
Velhavenhed i 90erne.
nevtrale Handel var halvt umuliggjort. Alligevel bragte disse
Aar betydelige Beløb ind i Statskassen. Men trods alle Chika
nerier vare 90erne ganske anderledes sikre Forretningsaar, og
havde Skattevæsenet medio 1799 haft samme Omfang som
medio 1807, kan den Nytte, Staten havde haft deraf, ikke over
vurderes. Man havde ved Hjælp heraf haft Valuta i Statskassen,
man havde kunnet gøre Sedlerne indløselige, man havde gjort
os forholdsvis uafhængige af Hamborg, man havde faaet det
møntede Sølv til at trænge ned i Befolkningens brede Lag, hvor
det var forblevet, og hvor det havde været at hente i de trange
A ar1). Thi 1792—98 vare syv fede Aar. Man har indvendt,
at det var netop i denne Tid, Kongens Slot og Hovedstaden
brændte. Men da det varede længe, inden Slottet genopførtes,
kan det ikke i 90erne have slugt Kapitaler. Og hvad Ildebranden
1795 angaar, havde allerede dengang Alle assureret, og den
Ordning,, hvormed det Offentlige kom Assurancekompagniet til
Hjælp, bevirkede, at de enkelte Husejere ikke kom 3Forlegenhed,
selv om Assurancepræmien midlertidig forøgedes. Dette fremgaar
ogsaa af den Fart, hvormed man byggede. Man opførte Mur
istedetfor Bindingsværk, endog altfor solidt, som Rawert sagde,
og med Pragtbygninger iblandt. Selvfølgelig tabtes der Værdier,
men Skatteevnen forringedes kun føleligt ved de Samfunds
klassers Løsøretab, som der ikke var Spørgsmaal om at sætte
i Skat. Og dersom man vil indvende, at hvis Landmand og
Købmand havde skullet betale Skat, havde de ikke Pengene
selv til Raadighed, da gælder dette Argument overfor en Ud
plyndring fra Statens Side, men ingenlunde overfor en beskeden
Skattesættelse af Borgerne, hvor de tusinde smaa Afsavn — for
Mange slet intet — giver Staten Midler i Hænde til at fore
b ygg e langt større Lidelser af den Art, der netop maa fore
bygges af Styrelsen, og hvor de Enkelte ere magtesløse.
') Vistnok med Flette er det sagt, at hvad der bidrog til at redde Frankrig
finansielt 1870—71 var Befolkningens Eje af ædle Metaller; og, som
udtalt i Texten, herpaa beroede utvivlsomt ogsaa den vidunderlige
Stabilitet i Hertugdømmernes Pengevæsen under saagodtsom den hele
kritiske Periode.