48 / 180
Adskillelsen mellem Arbejdsgiver og Arbejder existerede
da heller ikke den Gang i tilnærmelsesvis samme Grad, som
vi kender den. Socialt var der kun liden Forskel paa Mester
og Svend. Der var jævnt hen den samme Dygtighed og den
samme Dannelse. Naar Svenden efter det sædvanemæssige
Antal Svendeaar gjorde Mesterstykke og giftede sig, ofte med
Mesters Datter, saa var Forskellen med et ophævet. Svende
tiden var en Overgangsperiode, Mesterstanden det normale, de
fleste Svende havnede i.
De Modsætningsforhold, der kommer frem mellem Mester
og Svend, er da ogsaa sjældent af økonomisk Natur. Løn
kampe kommer først frem sidst i Aarhundredet. Det Svendene
i Midten af det 18. Aarhundrede og i Tiden forud kæmper
for, er Uafhængighed, Frihed for alle de Baand, der fra tidlig
Morgen til Aften silde bandt dem til Mesters Værksted, til
uden Kny at tage mod Madamens
01
og Mad og til at være
hjemme om Aftenen i skikkelig Tid i Mesters Hus.
Den arbejdende Svend, der fra Vandringslivet kendte Fri
hedens Sødme og det tillokkende ved i Dag at være her, i
Morgen der, han vilde have Lov til nu og da at holde »Blaa
Mandag«, til en Gang imellem at samles med Kammeraterne
til et lystigt Lag paa Kroen. Han ivrede mod at være bunden
til den Mester, Omskikningen tvang ham til at tage til Takke
med, og han ønskede at faa Lov til at forlade den Mester,
han stod i Arbejde hos, naar han havde Lyst til at drage andet
Steds hen1).
J) Interessant er denParallel, derher kandragesmellemFortidens Svendefor
dringer og denBevægelse, vor Tid kender blandt det kvindeligeTyende.