53 / 180
dene, der — i hvert Fald i Længden — førte deres Krig
igennem.
Flvad der har været »Handwerksgewohnheiu indenfor
Malerne, har Overleveringen kun bevaret saare lidt 0111.
At der imidlertid hos Malerne som Følge afvandringerne
har dannet sig en Række Vedtægter, fælles for alle Svende i
Ind- og Udland, er givet.
Ikke blot rejste mange Svende udenlands, men ogsaa
mange fremmede Svende arbejdede her. Til Tider har de
fremmede Nationer — særlig fra det hellige romerske Rige —
vistnok været i Flertal, og i de fleste Lav havde de deres sær
lige Organer. Malersvendene i København havde saaledes
baade en tysk og en dansk Oldgesell.
Malersvendene har da uden Tvivl været opfyldt af Tanken
om deres »Ærlighed« som rette ziinftige Svende, og at de
paa dette Omraade ikke gik paa Accord, er der bevaret os
flere Eksempler paa.
»Den 29. September 1738«, fortæller Lavsbogen, »indkom
en Klage fra
Mikkel Basse
over hans Læremester
Christian Peder
Getrøyer,
hvorledes han 0111 Aftenen, da han kom hjem og
var bleven gjort til Svend i Amtet, ilde blev trakteret med
Ørefigen og Nævehug, saavelsom hannem hans Kaarde fra
Siden borttrukken og fratagen.« Dommen lød saaledes: »Ge
trøyer bør at betale til Lavets fattige 4 Rdlr. i Straf, dernæst
at erklære Mikkel Basse for samtlige Lavets Svende for at
være en brav Karl og dernæst at sætte hannem sin fratagne
Kaarde paa.«
Som man ser, er her Tale om intet mindre end en for- .
— 46 —