Og en Ting til. Svenden vilde have sin Svendeærlighed
respekteret. Han vilde ikke arbejde sammen med alle og en
hver. Den, han skulde være sammen med til daglig, maatte
være en »ærlig« Svend i zünftig Forstand, han maatte have
udstaaet sine Læreaar hos en Lavsmester og ikke have forbrudt
sig mod Haandværks Skik og Brug.
Det er paa disse Omraader, at Kampen stod mellem Mestre
og Svende. Drejede det sig 0111 en enkelt Svend, der havde
taget sig en blaa Mandag, eller været studs mod Mester, saa
havde det ingen Nød for denne. En Klage til Oldermanden,
Forhør, Bøde og i Mangel af dennes Betaling Fængsel og
Løbepas, saa var det klaret.
Et Par Eksempler fra Lavsbogen. »Den 24. August 1737
lod Mester
Trolle
sin Svend
Gottfrid Becker
indkalde for Lavet
for sin »obstenasige Traasighed«, idet han »istedetfor at gaa
paa Arbejde tog sig en Ridehest og red ud paa«. »Blev der
for straffet af Amtet til de fattige med 1 Rdlr. 2 Mk. og til
sin Mester for sin Tidsspilde ligeledes med 1 Rdlr. 2 Mk.«
Den 27. Februar 1740 gjorde Malersvend
Ole Holm
sig
opsættelig og blev bortvist. Til de andre Svende sagde han,
at han var gaaet af egen fri Vilje, og at det var »Dreck Ar
bejde«,
Sr. Lassen
(hans Mester) gjorde paa Slottet (Christians
borg). For denne Bortgang, »som for de utilbørlige Ord 0111
Hs. Maj.s Arbejde straffet med 4 Rdlr. og enten betale straks
eller nyde Arrest.«
»Den 20. Maj 1742 var Amtssamling angaaende en Klage,
som Mester
Andreas Nielsen
var indkommen med over en hans
Svend, navnlig
Johan Rybenach,
der udi 4 Dage havde spaseret,