55 / 180
hvor han var bleven gjort til Svend. Denne Handling er vel
nok foretaget med visse Ceremonier, men hvorledes Ceremo
niellet ellers har været, vides ikke. Sandsynligvis har der
baade været Taler og Skaaler i rigelig Mængde.
At man til den sidste Del af Handlingen har været i Be
siddelse af de nødvendige Redskaber, fremgaar af en Notits
fra 1742, efter hvilken der af Svendene er anvendt
6
Dir. 1
Mk. 8 Sk. til en stor engelsk Tinkande og tvende smaa Kan
der, »som de til Nødvendighed ville bruge.«
Nogle Aar efter (1756) var Velhavenheden dog saa stor,
at man kunde anskaffe den endnu eksisterende Sølvvelkomst.
En Gang optagen i de »kunstelskende« Malersvendes Kres,
havde den nye Svend en særlig Standsære at hævde. Han
maatte i hele sin ydre Fremtræden iagttage hele den Række
af Skikke og Vedtægter, der var ubrydelig Lov for enhver
»ærlig« Svend. Ganske vist faldt Svendenes Begreber 0111 an
stændig Optræden ikke altid sammen med, hvad andre Men
nesker mente 0111 den Ting, og for den almene Bevidsthed
kom den zunfttige Svend ofte til at staa som en Mellemting
af en Friskfyr og en Bølle, som det ikke altid var behageligt
at omgaas. Paa den anden Side maa det dog ikke glemmes,
at Svendelivet skabte en Følelse af athøre sammen, der var
af moralsk Værdi for Standen.
Den ytrede sig overfor Kammeraterne som en aldrig
trættet Hjælpsomhed, ved »Geskænk« for den vandrende, ved
Understøttelse til den syge Svend og Begravelseshjælp til de
døde. Overfor Mestrene som et ubrydeligt Sammenhold, der
aldrig rokkedes og aldrig ustraffet krænkedes.
- 48 -