Det er en saadan gammel Skik, overleveret fra Lavets
ældste Tid, naar det 1753 oplyses, at Mestersønner, som lærte
Haandværket i Faderens Hus, trods de gældende Bestemmel
ser, blev ind- og udskrevne paa en Gang, naar de fandtes
»habile« til at være Svende, uden at der fordredes Svende
stykke af dem. Ligeledes eifarer man, at Mestersønner slap
for at staa det befalede Mestersvendeaar; med andre Ord, en
Mestersøn slap efter gældende Praksis for den i Artiklerne
fastsatte Læretid paa fire Aar. Det var den Slags smaa Familie
begunstigelser, der vare saa almindelige i Fortiden, og som
ogsaa kom dem til gode, der giftede sig med Enker eller
Døtre af Mestre.
I Christian V ’ Lavsartikler fandtes disse Familiefordele
ikke. Det er derfor ret mærkværdigt at genfinde dem i senere
Artikler fra Christian VE og Frederik V ’ Tid.
Man kan følgelig ikke fortænke Malerne i, at de har søgt
at faa den samme officielle Bekræftelse som de ny oprettede
Lav. Anledningen hertil synes forøvrigt netop at have været
en Tvivl 0111 Familiefordelenes Berettigelse, idet der 1753 frem
sattes en Klage af den tidligere Oldermand
Nic. Hintze
over
Mestersønnernes Privilegier.
Det var at røre ved et ømt Sted, og i stor Skyndsomhed
indgaves der et Andragende, underskrevet af Oldermanden
H.
Meyer
og 12 Mestre, altsaa »et tredobbelt Amt«, saa Sagen
har været anset som særdeles vigtig.
Selve Andragendet er meget diplomatisk affattet: »Saa-
som Malerlavet i Kjøbenhavn, der er med et af de ældste Lave,
saa haver de og fra højlovlig Kong Christian V ’ Tid med