![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0063.jpg)
D
e nye Artikler af 14. September 1753, »Forbedrings-
Posterne« som de med Rette kaldes, var det sidste Naades-
glimt fra Enevældens Sol, der faldt paa Malerlavet.
Nye Tider, der ikke var Lavsvæsenet gunstigt, rykkede
frem. Et helt nyt Syn paa Stat og Samfund bemægtigede sig
Videnskaben og en stor Del af de Styrende netop ved Midten
af det 18. Aarhundrede. Hidtil havde man regeret alt ved
Love og ved Tvang, men nu fordrede »Menneskerettighederne«,
at Friheden overalt blev raadende: i Handel, Landbrug, In
dustri og Haandværk. Vi skylder hin T id, »den oplyste
Enevældes« de store Landboreformer; men lige saa rigtigt
det Skridt var, som blev gjort for Bondens Frigørelse, ligesaa
skæbnesvangert og forhastet var Fornyelserne for Haandværker-
standen. Man saa rigtigt i, at der var noget galt ved den
Maade, det gik paa. De fleste Haandværkere var forarmede,
uduelige og kunde ikke konkurrere med Udlandet.
Men
man tænkte ikke paa at gøre noget for at dygtiggøre Standen
ved bedre Uddannelse, hæve den i social Anseelse eller udvide
V.