![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0069.jpg)
— 6 2 —
Stempel, maatte Lavet stadig kæmpe mod hele det Regiment
af sietlønnede Soldater og Matroser, der stod parat paa ethvert
Gadehjørne og var rede til hvad som helst, der kunde falde
for. Det var dog ikke meget, Lavet fik ud af disse Krigstog.
Nogen Tilfredsstillelse kunde det maaske yde, naar man 1777
fik en Musketer straffet for Fuskeri med at staa 4 Timer til
Pæls. Men ofte havde man kun Tidsspilde og Ærgrelse ud
af Inqvireringen som i 1794, da en nærmere Undersøgelse
viste, at en Matros, der var taget i Fuskeri paa fersk Gærning,
for sit Arbejde kun havde faaet et Maaltid Mad og en »Sopken«,
og derfor ikke kunde straffes.
Foruden af Fuskerne blev der imidlertid ogsaa gjort Ind
greb af selve Kunstakademiets Medlemmer. Slem skal saa-
ledes kgl. Flaademaler, Kancelliraad P.
Brunnich
have været.
Rimeligvis fordi det ikke var synderlig bevendt med hans
Kunstmaleri, paatog han sig alskens Haandværksarbejde i
Byen og tjente sig derved en stor Formue. Han skulde til
Flaadens Behov holde en Del Svende, men da han ikke altid
kunde beskæftige dem ved Kongens Arbejde, var han nødt
til at anvende dem ved, hvad der kunde falde for i Byen.
Selvfølgelig fandt Malerlavet sig ikke deri, men anklagede
ham flere Gange for Retten, uden at det dog naaede noget
derved, da Akademiet altid tog Brunnich i Forsvar.
Værst af alt var dog den indre Strid mellem Lavets egne
Medlemmer. Utallige er de Klagemaal, der føres over enkelte
Lavsmestres Indgreb i andres Arbejde. Som Regel blev vel
den Slags Sager ordnet indenfor fire Vægge, men til Tider
kom de ogsaa for Retten. Et saadant enkelt Tilfælde fra 1781