74 / 180
Paa et andet Andragende af 1798 fra Smedemester
P. M.
Johansen
om Anlæg af en Vogn- og Karetfabrik — det var
Yndlingsbeskæftigelse for Datidens Storindustri -—■ udtales det
i Erklæringen, at en saadan Fabrik vilde være »en Fornær
melse imod de Professionister, som arbejde udi det Fag, som
henhører til Karet- og Vogn Arbejdet, og da Suplicanten selv
skriver sig Smedemester, forstaar han nok ventelig ikke noget
i mindste Maade af hvad de andre Professioner angaar, uden
han maa lade det besørge af andre, men kunde derved have
det Fortrin for sine Medborgere at føre Navn af Fabrikant
og derved tage den Fortjeneste fra de Mænd, som have Leve
brødet ved Karet og Vognarbejdet.«
Da Tapetfabrikant
Peder Ferguson Tepper
1805 anmoder om
Privilegium for en Voxdugs- og Tapetfabrik saa fraraades det,
fordi flere af Lavets Mestre ogsaa forstod den Kunst og kun
manglede Kapital for at udføre den.
Ubetinget afvisende forholdt man sig overfor Maskiner.
1783 ansøgte en vis
Albert Angel
0111 Eneret til Salg af en
Farverivemaskine, men i Lavet er man straks enig om, at
denne Maskine vilde være højst skadelig og til Malerlavets
Ruin og Præjudice, fordi den Handel, som Malerne hidtil
havde drevet med tilberedte Farver, derved let kunde und-
drages dem. Man tænker slet ikke paa, hvilken Nytte Faget
selv kunde drage af et saadant teknisk Fremskridt.
Skomager bliv ved din Læst, det er Omkvædet paa alle
Erklæringer. Noget Nyt kunde der slet ikke være Tale om.
Den, der vilde være ret Malermester, han maatte nu en
Gang male sin gejstlige og verdslige Historie og sit Landskab,
5*
— 6 7 —