76 / 180
staas gerne, at Akademiets Professorer have vedbørende Ind
sigt i at bedømme en Tegning, men vi tro dog at kunne
lige saa vel som de paaskønne Arbejdets Dygtighed, og naar
Akademiet skulle kunne gøre Forandringer i de Stykker, som
til Mesterstykker er anordnet og foreskrive andre, uden at
Magistraten, som Haandværks-Mestrenes foresatte Øvrighed
deri skulle have noget videre at sige end alene antage dem
til Borgere, vil det forvolde dem uendelig Collision og
Suiterne deraf vilde blive, at ikkun faa Mesterstykker bleve
gjorte her i Staden, men Svendene for at undgaa lang Op
hold med Tegningernes Approbation m. v. hellere henrejse
til et andet Sted, hvor Amt er og der forfærdiger Mester
stykke og siden begære Optagelse i Henhold til Forordningen
af 1681«.
Trods Magistratens Modstand blev det imidlertid, som
det en Gang var bestemt.
Akademiet holdt paa sin Ret og det blev en streng Herre.
Gang paa Gang underkendte det Lavets Bedømmelse. Ofte
antog det, hvad Lavet havde forkastet og forkastede, hvad
Lavet havde antaget.
1777 kom Turen til Forandring af Malernes Mesterstykke.
Ved Skrivelse af 13. Maj lod det Lavet vide, at det for
Fremtiden ikke mere vil vide af Landskaber som Mesterstykke.
Med de historiske Stykker kunde det vedblive at være, som det
var, da Forfærdigelsen af disse dog tvang Svendene til at
søge Undervisning i Tegning. Istedetfor Landskabet skulde der
derimod for Fremtiden leveres en Tavle, indrettet paa den
Maade, at derpaa kunde males:
— 6 9 —