MalerlavetKjøbenhavn

Fra alle Sider føres der da ogsaa i den sidste Flalvdel af

18de Aarhnndrede saa enstemmige Klager over Haandværkernes

Daarlighed, deres Mangel paa Foretagsomhed og Udholdenhed,

at man nødes til at tro paa Sandheden deraf.

Lavsvæsenet var som et gammelt Træ, der er gaaet Orm

i, som ædes op indvendig fra. Det kunde ikke mere sætte

friske Skud, og de Stiklinger, der podedes paa den gamle

Stamme, var af simplere Art og satte kun usle og vantrevne

Frugter. Det gamle Træ var ved at visne.

Intet Steds spores dette klarere end paa Faguddannelsen.

Den var saa slet som vel mulig. Uagtet Malerlærlingene

længe før det var Tilfældet i andre Fag havde aflagt Svende

stykke og lige siden 1752 havde faaet Tegneundervisning paa

Kunstakademiet, kan der paavises en stadig Nedgang i faglig

Dygtighed, dels fordi Tegneundervisningen næppe blev drevet

med særligt Hensyn til den faglige Uddannelse, Malerne skulde

have, og dels fordi Uddannelsen paa Værkstedet, Grundvolden

for det hele, faktisk blev ringere, eftersom Tiden gik.

I Begyndelsen af det 19. Aarhundrede hører vi 0111 de

udlærte Svende, at de efter en Læretid paa 5—7 Aar »ofte

ikke forstaar det ringeste af, hvad en Svend bør vide«.

I det sidste Aarti af 18. og det første Aarti af 19. Aar-

hundred forkaster Kunstakademiet over Halvdelen af de ind

leverede Mesterstykker, og om enkelte af de antagne erklærer

det, at de fandtes saa maadelige, at de burde have været

kasserede, men at man har ladet Naade gaa for Ret. Man

kan da gætte sig til, hvorledes Gennemsnittet af Mesterstyk

kerne har set ud.

—