82 / 180
Og saa gjaldt Kunstakademiets Kritik endda ikke den
»kunstneriske« Del af Mesterstykket, de saakaldte historiske
Tavler, dem værdigede man ikke en Udtalelse; men netop
den mere haandværksmæssige Part, Prøverne paa Ornamen
tering, Marmorering o. s. v.
Uagtet Lavet ofte havde faaet dette at vide, saa vedblev
det dog at holde paa de historiske Stykker, som om det var
dem, det alligevel kom an paa. En Gang imellem prøver
man endog paa at sno sig fra Ornamentprøverne og indsender
kun Tegninger efter historiske Kobbere til Bedømmelse. Men
naturligvis fik man dem lige saa hurtigt tilbage igen.
Saaledes i Aaret 1790. En Svend
Sørensen Lange
ind
sendte Mestertegninger uden. Vedføjelse af de af Akademiet
befalede Ornamentprøver. Den 22. Februar kom de tilbage
uden Approbation, hvorefter Svenden maatte give tabt og føje
Akademiet. Alligevel var man ikke bleven klog af Skade,
men gentog Forsøget i Juni Maaned s. A. Atter en Kassation
og en Formaning til Lavet 0111 for Fremtiden at paase, at
alt blev, som forlangt.
Som et sidste Forsøg paa at blive ved det gamle ind
sendte Oldermanden
Lars Povelsen Lange
en Pro Memoria,
hvori han forklarede Grunden til, at man helst vilde holde
sig til Historiebillederne. Ved at male dem viste man netop
sin Dygtighed, og opnaaede tillige efter Lavets Mening — og
her var det nok, at Tampen brændte — at der meldte sig
færre Svende til Optagelse.
Men saa tabte Akademiet Taalmodigheden og sendte
Lavet en Skrivelse, der rigtig læste det Teksten.