![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0085.jpg)
lagde Skjul paa Humbugen. Da Malersvend
Bergs
Mester
stykker 1814 forevises i Lavet erkendes det enstemmigt, at
en af Delene ikke var forfærdiget af Berg, »men for ikke at
være ham imod indstilles det til Akademiets Approbation«.
Og den fik det ogsaa.
Længere ude i Parodien kunde Betydningen af at lave
Mesterstykke næppe drives.
Den indre Opløsning kendetegnes ogsaa paa den slappe
Disciplin, der efterhaanden var bleven fremtrædende indenfor
Lavet. Det oplyses saaledes 1805 i Anledning af en Fore
spørgsel fra Magistraten, at Mestrene fuldstændig havde op
hørt at til- og afmelde deres Svende hos Oldermanden, og
som Grund til denne Sløjhed angives, at »Tidernes Om
stændigheder nu ere forskellige frem for de foregaaende«.
Ja, sandelig Oldermanden havde Ret, Tiderne vare for
skellige fra de foregaaende.
Galt havde det været ved Aarhundredets Midte, men ved
dets Udgang og ved Begyndelsen af det 19. Aarhundrede blev
det meget værre; Snæverhed, Uduelighed, Demoralisation er
den Overskrift, der burde sættes over Lavets Liv i dette Tids
rum. Men dermed er endda ikke alt sagt.
- 78 -