87 / 180
— 8o —
været hidtil. Det lokkede ikke synderligt at blive Mester;
Fortjenesten var kun ringe og Byrderne større. Svendene
foretrak ofte at blive Frimestre. Det var for det meste lige
saa sikker en Levevej, og det kostede ikke saa meget.
Men netop fordi Udsigten til bedre Forhold var saa slette
for Svendene, var Grundene til at opsætte Ægteskabet saa
meget ringere. Desværre har vi ikke statistisk Materiale, der
kan oplyse os om, hvormange gifte Svende, der fandtes og
hvor stort et Procenttal, de udgjorde af hele Svendeklassen.
Sikkert har det ikke været et ringe. Om ikke paa andet, saa
kan man spore det af det stærke Modsætningsforhold, der
dannede sig mellem de gifte og de ugifte Svende.
De gifte Svende blev en Kaste for sig, og som Regel
holdt de zünftige Svende ikke af at arbejde sammen med
dem, ja i enkelte Fag vilde de ugifte Svende end ikke være
i Lav sammen med dem.
Blandt Snedkersvendene var der i den Anledning 1780 stor
Staahej, men de ugifte fik deres Vilje.
Mere roligt er det gaaet af hos Malerne. Men ogsaa
hos dem var de gifte Svende udskilte, saaledes at Svendelavet
kun bestod af ugifte Svende.
Man tager næppe Fejl i, at denne Udsondring skyldes
zünftige Fordomme. Ganske vist hedder det i en Erklæring
fra 1800, afgivet af Oldgesellerne i Anledning af et Forslag
om, at de gifte Svende atter skulde optages og yde Tidepenge
ligesom de ugifte, »at en gift Svend har altid ved Malerne
været lige saa meget anset som en ugift«, men nogen Grund
til Adskillelsen formaar de ikke at angive, »da det nok er en