![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0092.jpg)
neskers, der begyndte at tjene Staten eller deres Medborgere.
Heller ikke var deres Fremtid sørgelig. Ved at lave Mester
stykke kunde enhver faa lige Ret med Mestrene, og kunde
det ikke være Drivfjedren, saa kunde Kommissionens Forslag
ikke hjælpe. Dette vilde kun føre til en stor Konkurrence,
hvor Udueligheden vilde ødelægge Dueligheden, og Mængden
af Konkurrenter gøre den begyndende Frimester til en Prakker.
»Vi har et uforholdsmæssigt Antal Frimestre og Mestre,
og vedbliver deres Tal at forøges, indses lettelig, hvad Vind-
skibelighed og Velstand, det vilde udbrede for Staten; paa
Lavet var om faa Aar intet mere at tænke, thi det var ikke
mere til, og Kappelysten vilde vel være til Stede, men det
vilde da blive af det uædle Slags, født af den vantrevne Moder
Brødmangel, opfostret af Avind, Misundelse og Brødnid, vilde
den selv blive en Vantrivning, og da den ikke længer var
underkuet af Lavsartiklernes § 9, der forbyder al Cabalespil
til at tage Arbejde fra hverandre, vilde den maskeret eller
umaskeret løbe eller snige sig omkring og give mangen en
duelig og retskaffen Mand med Familie det sidste Stød til
Armodens Svælg, gid ikke til Lasternes Afgrund. Den sør
gende Menneskelighed vilde vende sit Øje til de fuldproppede
Hospitaler, kaste det tilbage paa den tilstrømmende Mængde,
skjule sin Kummer og føle den dybere, fordi den ikke for-
maaede at lindre.«
Hvad Malersvendenes særlige »Anke-Poster« angaar, siger
Lavet, at de ikke er vel begrundede. Mestrene var nødt til
at bruge Daglejere, fordi Svendene vare saa store paa det, at
de aldrig vilde bære noget paa Gaden. Heller ikke vilde de
- 8 5 -