88 / 180
— 8 1 —
gammel Skik«. De prøver imidlertid at opstille nogle Aar-
sager, som muligt kan have været bestemmende for Ud
sondringen. Uagtet disse Aarsager næppe er de rette, har
de for saa vidt betydelig Interesse, som man deraf faar en
Forestilling om den Forskel, der fandtes paa den gifte og den
ugifte Svend.
Først nævnes da de gifte Svendes »huslige Forfatning«,
der ikke har tilladt dem at betale de dem paalagte Udgifter,
og dernæst den Omstændighed, at »naar en giftede sig som
Svend, blev han mindre i Stand til at samle sig noget til at
blive Mester for, da han saa altid maatte blive Svend, om
han end oplevede en høj Alder«. For da at ophæve den
Uenighed, »der muligt kunne rejse sig mellem en gift Svend
paa 60 Aar og en ugift paa 19, da den gamle gifte vilde
maaske have et Slags Myndighed over den ugifte, og denne
igen ikke vilde lade sig noget sige af hin, saa ere de vel
bievne enige 0111 at afsondre sig fra hverandre i deres For
samlinger.«
Denne Frygt for de ældre Svendes Avtoritet, som her
kommer til Orde, har aabenbart ikke meget paa sig. A f
større Betydning er derimod den økonomiske Forskel, der
herskede mellem de to Klasser, og her er det sikkert, at
Skoen trykker.
Thi der kan næppe være nogen Tvivl om, at den gifte
Svends ringere økonomiske Kaar har gjort ham mere afhængig
af Mesteren og derved til en daarligere Kammerat.
Den gifte Svend var i langt højere Grad fristet til at
svigte Sammenholdet og var i flere Henseender anderledes
6