Man vilde ikke forbyde de vordende Svende at male hi
storiske Tavler til Mesterstykke, men vilde dog fremhæve, at
de ikke kom i Betragtning, uden at det foreskrevne Ornament
stykke fulgte med. »Akademiet indser ikke andet«, hedder
det i Skrivelsen, »end at denne Beslutning jo er overens
stemmende med Lavets Bedste, thi dersom de i disse 13 Aar
(det Tidsrum, der var gaaet siden Mesterstykkets Forandring)
indsendte historiske Tavler skulde have kommet i Betragtning
og været anseete som væsentlige Dele af Mesterstykkerne,
kunde Akademiet efter sin Overbevisning ikke have meddelt
Attest paa noget Mesterstykke, og da der endnu ikke spores
Tegn til, at de i Fremtiden skulde blive bedre, uagtet Akade
miets Skoler staar Lavets Ungdom aaben, saa vilde der her
efter ingen Mester kunde blive antagen, dersom Akademiet
ikke som hidindtil ansaa den historiske Tavle som en blot
Ceremoni. Lavet kan altsaa fremdeles gærne vedblive at fore
vise historiske Tavler til Mesterstykker, men Akademiet maa
igentage, at Ornament-Maling, Lakering, Marmorering og For
gyldning bliver Flovedsagen, og naar dette er som det bør
være, kan Akademiet ikke undslaa sig for at meddele den
sædvanlige Attest. Det skulde ellers være Akademiét meget
kært, om Lavet vilde søge i disse Poster at bringe det saa
vidt, som andre Nationer har bragt det. Hvor langt vores
Lakering staar under den engelske og franske behøver vi
ikke sige, og endnu kan man ikke i Danmark faa en Ramme
forgyldt, der har nogen Lighed med Forgylderarbejde i Sverig
og Tyskland. Den Frygt, Lavet har for, at Mestrenes Antal
skulde blive for stort, naar den historiske Tavle faldt bort
—
76
—