MalerlavetKjøbenhavn

altfor mange uduelige at blive Lavsmestre, sig selv og Stadens

Befolkning til Skade.

Erklæringen kom imidlertid ikke Akademiet i Hænde

fordi »Cancelliraad

Høyer

vilde ej modtage det, saasom Direk

tionen havde en Gang besluttet, at hvad Forslaget indeholdt,

skulde efterleves«.

Oldermanden lod sig imidlertid ikke nøje med den Be

sked, men gik atter næste Dag med to af Bisidderne til Akade

miet for at tale med Direktøren. »Men som han var paa

Landet fik vi det til Svar, at Direktionen tog ej herefter noget

Mesterstykke, uden at der fulgte noget af det med, som Pro-

Memoria indeholdt«.

Den 28. holdes da Lavssamling »for at give dem Akade

miets Mening tilkende, og 0111 vi skal følge Lavsartiklerne,

eller hvad Akademiets Forslag lyder«.

Resultatet blev, at Oldermanden skulde søge Hjælp hos

Magistraten. Den 4. Juni henvendte Oldermanden sig da paa

Raadhuset, men Overpræsidenten var ikke tilstede; han kunde

komme igen næste Mandag. Den 7de møder Oldermanden

atter, men igen forgæves, fordi Overpræsidenten var paa

Landet. Endelig den 9de havde han Held med sig, men den

Besked, han fik, var ikke opmuntrende. »Naar Direktionen

for Akademiet ej foreslog Malerlavet andet end hvad disse

Tiders Brug var i Moden«, lød Svaret efter Referatet i Lavets

Protokol, »fandt de (Magistraten) ej heller nogen Utiibørlighed

deri, og som vi endvidere forestillede Præsidenten, at den

fjerde Post af Direktionens Forslag, som handler 0111 Bron-

cering og alle Slags Forgyldning kunde ej passe sig til Mester-

—