MalerlavetKjøbenhavn

er betegnende for Arten og mærkværdigt ved det Udfald,

Sagen fik.

Nævnte Aar klagede

Sr. Naumann

over, at

Sr. Ostenfelt

havde fuldendt et Stykke Arbejde, hvis Grunding var foretaget

af ham. Ostenfelt var 1776 kommen ind i Lavet uden Mester

stykke efter kongelig Ordre og rimeligvis har man saa ment,

at der nu var en passende Lejlighed til at tage fat i denne

»Indtrængling«.

Han anklagedes for Politiretten, men paaberaabte sig sin

Uskyldighed og Uvidenhed om, at det var Naumanns Arbejde,

han havde grebet ind i. Bygherren, der fremkaldtes for Retten,

forklarede i Ostenfeldts Favør, at det var til denne sidste,

han havde overdraget Arbejdet. En Række Vidneførsler synes

ikke at have gjort Sagen klarere. Dommen lød paa, at

Ostenfeit med Rette havde udført Arbejdet.

Sagen blev nu appelleret til Hof- og Stadsretten, men

denne stadfæstede Politirettens Dom.

Stor var Forargelsen indenfor Lavet over denne Kendelse,

»som til vor Forundring tvært imod kongl. allernaadigste For

ordning af 1684, som hidindtil har holdt Malerlavet nu næsten

100 Aar i behørig allerunderdanigst Lydighed, at ingen enten

hemmelig eller aabenbar maa gaa paa en andens Grund eller

Arbejde uden at betale 4 Rdlr. i Straf, og dog er mig be

kendtgjort, at Politimesterens Dom bør ved Magt at stande

uden videre Aarsager hvorfor, og da derover den allegirte

kgl. Forordning nødvendig herved ophæves, og i dens Artikel

ingen mere Ordning er, og den ene Mester kan forarme den

anden uden nogen Paatale saa meget som muligt og de er