65 / 180
Men »skal et saadant endelig forfærdiges«, maatte Svenden
fremstille det, som mageligst kunde afsættes og krævede
mindst Bekostning og Tid. Derhos skulde Haandværkssvende
frit kunne indlade sig i Ægteskab, og hvis de af denne Grund
afskedigedes af Mesteren, eller andre Svende nægtede at ar
bejde med dem, vilde Kongen bevilge dem at indtages i Lavet
som Mestre, uanset noget endnu maatte fattes i deres Svende-
aar, eller noget andet Requisitum dertil maatte mangle dem.
Endelig fik Magistraten Ordre til jævnlig at advare og tilholde
vedkommende Lav selv at frembringe, forskaffe og forarbejde
de Ting, som Indbyggerne er komne i Vane med at for
skrive fra fremmede Steder, skønt de her lettelig kunde haves
lige saa gode og for lige saa godt Køb.
En Følge af denne Forordning var et Reskript af 27.
August 1762, hvorved Indgangspengene nedsattes til 2 Rdlr.
For Drenges og Svendes Vedkommende blev det fastsat som
»en general Regel og til Efterlevelse for samtlige Lav«, at
Indskrivningspengene for en Læredreng skulde være 4 Mark
og for en Svend til Mesteraaret 1 Rdlr. Overgangen fra
Dreng til Svend skulde være gratis. Den Indtægt, Older
manden hidtil havde haft af Lavssamlingerne bortfaldt, und
tagen naar der blev forlangt Samling i »Stridigheders og
Uenigheds Tilfælde«.
For Lavene, der dog ikke hidtil havde været Kælebørn,
var disse nye Love højst ubehagelige. Alle Lavsmestre, der i
Forvejen havde ringe Næring hed det, vilde blive ødelagte
af de mange uduelige Personer, der nu vilde gaa dem i Næ
ringen og som intet kunde bidrage til Statens og Stadens Tarv.
- 58 -