60 / 180
Lavsartikler af Dato 29. April 1684 været forlenet og i væ
rende Tid haft deres Amts Rettighed som andre her aller-
naadigst priviligerede Lave. Men da det befindes udi deres
saavel som en Del af de andre gamle Lavs Artikler, at visse
smaa Punctiller, hvilke dog baade ved vores og de andre
Amter bestandig har været i Brug, og maa for Samdrægtig-
heds Skyld med udenlandske Amter af vores Profession hol
des, ere ikke saa tydeligen indførte i de gamle, som i de
nyere allernaadigst udgivne Lavs Artikler, saasom hvorledes
der skal forholdes med Mester Sønners Ind- og Udskrivning
samt Mestersønners Frihed for Mestersvendeaar«, saa andrager
man om Kongens Bekræftelse paa den benyttede Praksis.
Ja, man maa give Lavet Ret i, at disse »Punctiller« ikke
var tydelig omtalte i deres Artikler, eftersom der ikke staar et
Ord om dem.
Det samme gjaldt adskillige Omraader vedrørende det gen
sidige Forhold mellem Mestre og Svende, og herfor søger man
da med det samme om bestemte Regler.
Lavet fik, hvad det ønskede, paa faa Undtagelser nær.
Ved kgl. Resolution af 14. September 1753 bifaldtes det, at
Mestersønner fremtidigt kunde ind- og udskrives paa en Gang,
naar de vare habile i Kunsten, dog skulde de — og det havde
Lavet ikke ønsket — lave Svendestykke ligesom andre. Lige
ledes bleve Mestersønnerne samt de, der giftede sig med
Mesterenker eller Mesterdøtre, fri for Mestersvendeaaret.
Hvad Forholdet til Svendene angik, blev det befalet, at
ledige Svende, af hvilke Lavet led stor »Afbræk«, fordi de
»henlegger sig paa egen Haand at fuske«, skulde af- og til-
—
53
—