61 / 180
meldes hos Oldermanden, hvorhos ledige Svende straks skulde
melde hos Oldermanden, hvor de tog »Logemente«.
Ingen Svende maatte ligge ledige, naar de kunde faa Ar
bejde hos en Mester, »thi Lediggængere ere Staden og Lauget
til Skade«.
Naar en Svend kom tilrejsende, kunde han tage Arbejde,
hvor han vilde. Var den gensidige Prøvetid paa 14 Dage
udløben, blev der sluttet Overenskomst mellem Parterne om
en vis Tjenestetid og Løn, hvilken Accord straks skulde mel
des til Oldermanden. Begge Parter kunde gensidig opsige
hinanden med seks Ugers Varsel.
Der er i disse Vedtægter adskilligt nyt. Efter de gamle
Regler fæstedes Svenden altid paa et halvt Aar; forlod han
Arbejdet i denne Tid, skulde han rejse bort fra Byen; ingen
Mester maatte mod Bødestraf tage ham i Arbejde. Denne Be
stemmelse vilde Mestrene have bekræftet og have Bøden for
at forlade Arbejdet og tage Tjeneste hos en anden Mester
indenfor Lavet fastsat til
6
Mk. for Svenden og 2 Rdlr. for
den nye Mester, der oven i Købet ikke maatte beholde Sven
den, »eftersom det strider mod Artiklerne at forlokke en
andens Folk«.
Ganske denne Form fik Vedtægten dog ikke, idet der,
som ovenfor vist, ikke fastsattes nogen bestemt Tjenestetid.
Det var et lille Fremskridt for Svendene, men man var
endnu langt fra Daglønnen, og der tages i Forordningens
sidste Punkt endog bestemt Afstand fra denne Lønningsmaade,
»hvorved Ulejlighed indløber«. Accorden skulde ske i Uge-,
Fjerding- eller Halvaarsvis. Svenden skulde have Kost og
—
54
—