MalerlavetKjøbenhavn

dens aandelige Synskres. Med den Mangel paa Sans for det

overleverede, der var egen for den nye Skole, sluttede man,

at Haandværkets daarlige Tilstand udelukkende skyldtes Mangel

paa Konkurrence og den forældede Indretning af Lavsvæsenet.

Dette var »Monopoler og Fideicommisser« for nogle faa Fa

milier, der gjorde alt for at holde ny Tilgang borte fra deres

Rækker og for at blive saa faa som mulige 0111 Fortjenesten.

Der maatte Frihed til, inden det kunde blive godt. Indenfor

Regeringen kom disse Anskuelser især til Orde gennem

Generalprokurør

Stampe

og ved Paavirkning fra ham udkom

Reskriptet af 10. April 176 1, der opstillede helt nye Grund

sætninger for Købstædernes Næringsliv.

»Udi en vel indrettet Stat«, hedder det, »bør det ikke

lettelig formenes Nogen at ernære sig paa hvad lovlig Maade,

han bedst ved og kan.« Kongen vilde derfor en Gang for

alle have besluttet, at intet nyt Lav efterdags maatte indrettes,

ejheller nye Lavsartikler konfirmeres, medmindre de vare saa-

ledes indrettede, at Enhver, der ønskede det, uden Bryderi

eller Omkostning kunde indtages mod at betale en Kendelse

af 4 til 6 Mark eller »lidt mere«. Formelle Mangler skulde

ikke længere være til Hinder for at komme i Lav, og Fattig

folk maatte arbejde i en hvilken som helst Profession med

egne Hænder, ja med Drengs eller Haandlangers Assistance,

naar de erklærede, at de ikke vidste anden Maade at ernære

sig paa, og det ved nærmere Undersøgelse viste sig, at »det

omtrent forholder sig saaledes«; enhver Mester skulde mindst

have en indfødt Dreng i Lære, og Magistraten skulde have

Tilladelse til at fritage duelige Svende for at lave Mesterstykke.

—