51 / 180
ukendt i den T id 1). Svendene, navnlig indenfor Bygnings
fagene, havde ved Lejligheder vist betænkelige Lyster til »Spa-
sering«. For at sætte Stopper for den Slags farlige Bevægelser
skyede man ikke at sætte selv den høje Enevælde i Bevægelse.
I et Reglement af 24. April 1734 for Stenhugger-, Murer-,
Tømrer- og Snedkersvendene optoges f. Eks. følgende stærke
Trudsel:
»De Svende, som under nogen Slags Pretext lader sig
lyste, enten at rejse, for at ophidse deres Kammerater med
sig at følge, eller at gøre et eller andet Oprør, og følgelig sig
tilsammenrotter og holder sig tilbage, indtil de i en eller anden
deres formentlige Pretention eller Besværing kunne blive føjede,
fra at gøre noget Arbejde og hvad mere deslige indfaldende
rebelliske Utilbørligheder være kan; deslige Oprørere skal ikke
alene med Fængsel, Rasphus og Arbejde i Fæstningen, men
endog, efter Omstændighedernes Beskaffenhed, og ligesom de
befindes vidt at have drevet deres Ondskab og virkelig at
have foraarsaget Skade og Ulempe, paa Livet straffes.«
Om denne Bestemmelse har virket, er vanskeligt at sige.
Det var ikke saa let at faa fat paa Svendene i paakommende
Tilfælde. Som Regel uden Familie var de anderledes let be
vægelige end vor Tids Arbejdere, og meget skulde der ikke
til for at faa dem til at vandre.
Imidlertid maa Øvrigheden have fundet Behag i denne
Bestemmelse, thi nogle Aar efter — den 24. November 1749
— udvidedes den til at gælde for alle Fag.
*) Se nærmere herom: C. Nyrop: Fortids Arbejdsforhold i »Tilskueren»
Marts
1902
.
—
4 4
—