I Forholdet udad, til Øvrighed og Publikum, en stadig
Nedgang i Anseelse, i Forholdet indad, til Lav og Lavsfæller,
stedse større og større Mangel paa Interesse og Samfølelse.
Det er det triste Billede, der ved det 18. Aarhundredes Midte
tegner sig for os af Malerlavets Vilkaar. Hertil kom for de
enkelte Mestre en ofte haard Kamp for Tilværelsen. Kun gan
ske faa af Datidens Malere synes at have siddet nogenlunde
godt i det, Restancerne naa ofte en ret betydelig Størrelse.
Da der 1744 skal paalignes Bidrag til Ligklædet, er der kun
fem af Lavets 38 Mestre, der har Raad til at yde 10 Rdlr.,
tre svarer 6 Dir., to 5 Dir., to 4 Dir., tyve 2 Dir., fire 1 Dir.,
to intet. Syv Mestre udeblev imidlertid med Betalingen, der
i længere Tid opførtes som Restance.
Det er da ingenlunde noget straalende Indtryk, man faar
af Mestrenes økonomiske Kaar. Overvejende Smaaexistenser,
hvis Fortjeneste har været fra Haanden til Munden. De fleste
har sikkert arbejdet med Hjælp af en eller to Drenge, sjældent
tillige med en Svend. Kun ganske faa har haft Arbejde til
flere Svende.
IV.