45 / 180
deraf, at der 7 Aar efter, 1753, fandtes en Formue af 133
Rdlr. 5 Mk. 3 Sk.
I Løbet af næsten 100 Aar er det her nævnte det eneste,
der sker af egentlige indre Foreningsbegivenheder.
Nogen særlig Iver for Lavet kunde man naturligvis og
saa vanskelig tænke sig under de herskende Forhold. Intet
Møde kunde holdes uden Magistratens Tilladelse og Kontrol,
og ingen fast Overlevering kunde skabes, naar Styrelsen, som
Tilfældet var, vekslede hvert andet Aar ved Indsættelsen af
en ny Oldermand. At den gamle vedblev at virke, var en
ren Undtagelse, og Artiklerne synes med Vilje fra Magistratens
Side at være fortolkede saaledes, at ingen Styrelse blev gammel
i Gaarde.
Blandt Oldermændene synes ingen at have været frem
trædende Personligheder. Man mærker ingensinde en fast
Haand og aldrig giver en personlig Vilje sig til Kende. Den
ene synes som den anden, støbt i samme Form, med samme
snevre Synskres og samme ringe Intelligens. Kun en eneste
Gang faar man ligesom et lille Indkig, fornemmer ligesom
et lille Pust af et levende Menneskes Følelse i følgende Linjer,
som Oldermanden
Christian Wohlert
skriver 1765 ved sin
Tiltrædelse:
»Herren, som har lovet at ville være hos os alle Dage,
han være hos os i alle vore Forretninger, han kan og vil og
skal hjælpe os, og foruden ham vil vi intet gøre noget.
Amen. I Jesu Navn.«