40 / 180
sig de for dem allernaadigst udgangne Lavsartikler allerunder
danigst efterrettelige, og i Fald der skulde findes nogen, som
derimod handler, saa have de Frihed saadanne paa lovlig
Maade at tiltale«.
Det var nærmest en Afvisning, og i hvert Fald langt fra
det, Malerne havde ønsket. Alligevel noteres med megen
Tilfredshed, ligesom man endog har villet skjule det uheldige
Udfald for sig selv, at der under 8. December var indløbet
en allernaadigst Bekræftelse paa Lavets Artikler.
Malerhaandværkets Virken udadtil var i Løbet at det 18.
Aarhundrede undergaaet stor Forandring ved de skiftende
Moder indenfor Bygningskunsten. Renaissancens mange Farver
var vegen for den italienske Stils, for Barokens og Rokokoens
Forkærlighed for den hvide Lakering og Forgyldning og den
udstrakte Brug for Efterligning af Marmor. Dermed var et
stort Arbejdsfelt bleven aabnet for Malerne, og dette forøgedes
ved at Bygningernes Facadernu næsten alle bleve malede
med hvide eller lyse Toner, istedetfor at de tidligere frem-
traadte med Murstenenes naturlige Farve1).
I Dygtighed og Anseelse var Fagets Udøvere dog ikke
stegne. »Skildrene« synes ganske at have udsondret sig fra
Lavet som en særlig Klasse, der dyrkede deres Haandtering
som fri Kunst. Kun det rent haandværksmæssige Arbejde
— 33 —
x)
A t man i de lavere L ag dog foretrak et livligt Farvespil frem gaar af
en »Inquirering«, som foretoges 17 50 i V ognm agergade, h vor man
greb en M ursvend paa fersk Gæ rning i at m ale et Hus udvendigt til
Gaden m ed gule R abatter, røde F yld in ger, blaa A rkitraver og G e
sim ser med hvide Lister.
3