38 / 180
kendte man altid en eller anden gammel Fyr, der for en
ringe Penge kunde paatage sig Arbejdet. Det var billigere
end at gaa til en Lavsmester, og man udsatte sig jo ikke for
noget.
Det er for at ramme denne Trafik, at Malerne, ved kgl.
Resol. af 22. Decbr. 1744, bekendtgjort ved Politiplakat af
11 . Januar 1745, fik udvirket, at ikke blot Fuskeren, men
ogsaa den, der brugte ham, skulde straffes. Lavets Kamp mod
uberettiget Indgriben indskrænkede sig dog ikke til Fuskerne.
Ved Siden af førtes der en stadig Grænsestrid mod de Fag,
hvis Arbejde let kunde friste til at gribe ind i Malerhaand-
værket.
Det gjaldt Blikkenslagerne, der dristede sig til at male
Tage og Tagrender, Billedskærerne, der selv malede og for
gyldte deres udskaarne Arbejder, og det gjaldt Glarmestrene,
der ligeledes hvert Øjeblik gav sig af med Forgyldning.
Omvendt klagede Glarmestrene over, at Malerne kittede
Vinduer og paa anden Maade forgreb sig paa deres Rettig
heder.
Det kom en Gang imellem til Retstrætter, og der ind
gaves klagende Bønskrifter til Magistraten om Værn for Lavs
privilegierne.
Bitrest førtes Kampen dog mellem Malere og Murere.
Efter Artiklerne af 1684 havde Malerne Eneret til at
male med Olie- og Limfarve indeni og udenpaa Husene, men
Murerne omgik denne Bestemmelse ved at lave Farverne 0111
til Vandfarver og male allehaande Ornamenter paa Facaderne,
hvad der naturligvis var en stor Fornærmelse mod Malerne.