36 / 180
tagelsen i Lavet. Gang paa Gang kom Regeringen tilbage
til dette Punkt og nedsatte Optagelsespengene. Det hjalp
en Stund, men faa Aar efter finder man, at Lavene atter har
faaet dem i Vejret. Det var dog ikke saa meget Optagelses
pengene, Ansøgerne jamrede sig over, som over Mesterstykket.
Det kostede som Regel ikke lidt, og navnlig var den Tid,
der gik med til dets Forfærdigelse, ikke ringe.
Regeringens Stilling til de talrige Ansøgere af denne Art
har sikkert ofte været vanskelig. Den skulde jo baade vare
tage Lavsmestrenes og de fattige Ansøgeres Tarv. I Reglen
var det de sidste, der fik, hvad de bad om. Stemningen var
paa faa Tidsrum nær overvejende mod Lavene. Ja efter Ud
sigende af Kjøbenhavns Magistrat, der stedse var Lavene en
tro Forbundsfælle, gik Udstedelsen af »Fribreve« for sig i
Tusindvis.
Værst blev det dog med Fuskere og Frimestre efter
Branden i Kjøbenhavn 1728. For at 'faa Byen hurtig genop
ført udstedte Regeringen et stort Antal »Fribreve«, saa Lavene
efter deres eget Sigende saa den visse Ruin i Møde. En
Komission nedsattes 173 1 til at undersøge Sagen. Resultatet
kom dog først 8 Aar efter i en kgl. Resolution af 28. April
1739, der lovede, at der for Fremtiden ikke skulde blive flere
Frimestre, et Løfte, som dog ikke blev strengt overholdt.
Hvem kan under disse Omstændigheder fortænke de
stakkels Lavsmestre i , at de, naar det var muligt, søgte at
komme disse Fuskere, der ødelagde Haandværkernes Udbytte
og Anseelse, til Livs. Man har nu saa lang Tid efter lidt
vanskeligt ved at forstaa det store Apparat, der sattes i Gang