31 / 180
—
24
—
der er omtalt foran, samt Forordningen af 6. Maj 1682 0111
Haandværkssvende og Drenge i Købstæderne.
Hensigten med disse Bestemmelser var at faa den zünftige
Aand udryddet. Der opstilles derfor en Del strænge Regler
om Arbejdstid og Arbejdsorden, Opsigelsesfrister m. m. »Fri
mandag eller anden Drikkedag« forbydes; Svendene maa ikke
mere have »Kro eller Sammenkomst« o. s. v.
Uagtet vi ved, at den nye, ligeledes paa denne Tid op
rettede kjøbenhavnske Politiorganisation gjorde, hvad den kunde
for at komme den gamle Zünftighed tillivs, har dog nok ikke
faa af de nye Lovparagrafer været Ord paa Papiret.
Allerede 28. Oktober 1684 udstedtes en ny kgl. Forordning,
hvoraf erfares, at fremmede Svende »foragtede og forhaanede«
de Svende, der vare bievne indskrevne efter »vores aller-
naadigste Lavsartikler« og ikke vilde »anerkende dem for
dygtige eller lade dem passere, alene fordi de ikke haver ladet
sig gøre til Svende efter deres forrige urimelige Vedtægter.«
For at modarbejde disse Urimeligheder udstedtes der nye
Forbud og udlovedes en Portion Bøder, Arrest, ja endog De
gradation fra Svend til Dreng en vis Tid.
Om der indenfor Malernes Rækker har funden nogen
særlig zünftig Reaktion Sted mod de kongelige Forordninger
vides ikke. Men at Zünften ikke var udelukket hos dem,
derpaa vil der i det følgende blive Lejlighed til at fremføre
adskillige Eksempler.