Previous Page  30 / 180 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 30 / 180 Next Page
Page Background

— 23 —

Ligesom tidligere stod en Oldermand i Spidsen. Hans

Virketid skulde være to Aar, og Valget foretages af Magistraten

blandt tre af samtlige Mestre udvalgte Medlemmer. Syntes

Magistraten ikke om nogen af de foreslaaede, kunde den

vælge en anden.

Som Mesterstykke paalagdes det enhver ny indtrædende i

Oldermandens Hus at udføre »en gejstlig eller verdslig Historie«

samt »et smukt Landskab«. Mesterstykket skulde paakendes af

Magistraten og de kyndigste Mestre, »om det saa forsvarligen

er udarbejdet, at han kan dygtig erkendes i Lavet at indtages.«

Arten af dette Mesterstykke tilkendegiver, at Malernes

Hovedbeskæftigelse endnu har været af kunstnerisk-dekorativ

Karakter. Man maa dog ikke tro, at denne gejstlige og verds­

lige Historie samt det smukke Landskab skulde være selv­

stændige Kompositioner. Derom kunde der naturligvis ikke

være Tale. Det var udelukkende Udførelsen, det kom an

paa, og Forbilledet har som Regel været Kobberstik, hvoraf

det ses, at Lavet har haft et Antal paa Lager til Afbenyttelse

for vordende Mestre.

Forinden en Svend kunde faa Lov til at forfærdige Mester­

stykke, maatte han dog have gennemgaaet den foreskrevne

Læretid, fire eller sex Aar, alt eftersom der blev betalt for

ham eller ej, og dernæst tjene fire Aar som Svend inden eller

udenlands og til allersidst arbejde et Aar som Mestersvend.

Med andre Ord, ingen kunde blive Mester, uden forud at

have arbejdet i Faget henholdsvis ni eller elleve Aar.

Foruden disse særlige Bestemmelser gældende for Malerne,

gjaldt naturligvis de almindelige Regler af

2 3 .

Decbr.

1 6 8 1 ,