35 / 180
—
28
—
der havde arbejdet som Svend i 20 Aar over, at Malerlavets
Oldermand og en Del af sammes Mestere havde gjort ham
adskillige Vanskeligheder, saa at han ikke havde kunnet fuld
ende sit Mesterstykke. Den 31. Januar 1721 faldt Afgørelsen,
der gik ud paa, at han skulde optages i Lavet uden at gøre
andet Mesterstykke end det, han havde paabegyndt.
Forøvrigt faar man i det Hele Indtryk af, at det var det
rene Lotterispil at lade en Sag gaa til Kongens Afgørelse.
Man kunde ofte faa Afslag baade en og to Gange for saa
endelig at faa sin Bøn opfyldt tredje Gang. Undersaatterne
vidste, at Kongen var Fader for dem alle, og at han som en
god, men undertiden mindre fornuftig, Fader tilsidst lod sig
bevæge for at blive fri for Paahæng.
Et Eksempel er
Henrich Schilling.
To Gange havde han
søgt om Tilladelse til at »incorporeres« i Malerlavet mod en
billig Kendelse, og to Gange var han bleven afvist. Han
kom igen tredje Gang, og ligesom tidligere rykkede Older
manden frem med sine Forestillinger mod denne for Maler
amtet »fornærmelige« Ansøgning og bad ham henvist til at
arbejde for billig Løn ved Lavet, indtil han havde faaet den
Perfection »at han kunde betjene sig af de Midler, som de
allernaadigste Lavsartikler foreskriver den, som vil være Mester
i Lavet«. Nu hjalp der imidlertid ingen Modforestillinger.
Schilling fik Lov til at optages mod en billig Kendelse ( n/8
1751). Faa Dage efter søgte da Lavet om, at Schilling
maatte blive tilholdt at lave Mesterstykke, men uden Resultat.
En af de vægtigste Bevæggrunde, Ansøgerne kunde frem
føre var de store Omkostninger, der var forbundne med Op