![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0039.jpg)
Der udspandt sig en lang Retstrætte, der endte med en
Højesteretsdom af 24. Marts 1748, hvorved det paalagdes
Murerne at »entholde sig fra Ornamenter og Architraver med
Farve udenpaa Husene at sætte«.
Hermed var Malerne dog ikke tilfredse. De vilde have
Murerne til helt at holde sig fra »Couleurer«. Det var noget,
Murerne efter deres Mening ikke havde Forstand paa. I et
Andragende til Magistraten fremstilles, hvorledes Murerne
»anstrøg« Træværk saaledes, at det straks var Forraadnelse
underkastet og »ei den halve Tid kan have Bestandighed«.
For at Indbyggerne imidlertid ikke skulde komme i for stor
»Depence« tilbød Malerne at stryge Facader for den samme
Dagløn, der betaltes til Murerne. Andragendet, der er afgivet
den 5. Maj 1749 og underskrevet af Oldermanden
Nic. Hintze
samt 8 Mestre, ender med følgende rørende Udgydelse: »den
gode Gud han bevæge Deres Excellence og samtlige høje
Herrers Hjærter til et naadigt Svar paa vores underdanigste
Suplique, saa kan en Del fattige Mestre finde Brød for deres
nødtrængende, hvorfor Gud vil velsigne dennem (2: Magi
straten) timelig og evig«.
Trods denne Udsigt til Belønning ogsaa i det andet Liv,
var Magistraten dog af den Anskuelse, at Arbejdet let blev
for dyrt for Kunderne, naar alene Malerne skulde have Ret
til at stryge Facader, og i Overensstemmelse hermed indstilles,
at Murerne gærne maatte stryge med Vandfarve, men skulde
afholde sig fra alt, hvad der hed Dekoration.
Resolutionen faldt den 8. December 1749 °S
paa,
»at Suplicanterne kunne gives til Svar, at de have at holde