![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0032.jpg)
A rtik le rn e af 1684 var altsaa de Regler, Malerlavet frem
tidigt skulde leve under. Læser man dem igennem, efterlader
de det Indtryk, at Lavet vel kunde være tilfreds med dem.
De gjorde jo efter nogle Aars Lovløshed atter Malerne
til en priviligeret Klasse, gav dem Ret til med Politiets
Hjælp at eftersøge og fængsle Fuskere og Bønhaser, skærpede
Mestrenes Autoritet overfor Svendene, kort sagt indførte ord
nede Forhold paa alle Omraader.
Det saa saaledes ud til, at alt skulde blive ved det gamle,
men det var kun tilsyneladende. Thi det, den nye og regerings
dygtige Enevælde vilde, var i Grunden ikke Lavenes Blom
string. Til Tider havde det endog haft Udseende af, at man
ganske vilde have dem ophævet. Naar Regeringen alligevel
endte med at holde paa Lavsvæsenet, saa var det, fordi den
derigennem mente at have et Middel til at faa »Orden og
Skik« paa Haandværket.
Man troede ud fra den da herskende Merkantilismes
Grundsætninger, atLandets Produktion maatte styres fra oven, og
III.